Kognitive tilgængelighedsfunktioner på iPad

iPad har indbyggede muligheder, der tilpasser sig dine kognitive behov, eller de kognitive behov hos en, du holder af.

Gå til Indstillinger > Tilgængelighed for at udforske tilgængelighedsfunktioner på iPad.

Tilpas iPad til en, du holder af

Hold iPad enkel

Hvis en, du holder af, har et kognitivt handicap, kan du indstille en iPad med en forenklet brugergrænseflade. Vælg og tilpas de mest essentielle funktioner, der fungerer bedst for vedkommende.

Brugerhåndbog til Let tilgængelighed

Lås iPad til en enkelt app

Når du lader et barn bruge din iPad, kan du begrænse barnets adgang til en enkelt app.

Lås iPad til en enkelt app med Forenklet adgang

Du kan også begrænse sensoriske stimuli fra skærmen, f.eks. ved automatisk at dæmpe lysstyrken på indhold, som indeholder blinkende lys eller stroboskoplys, og sætte visning af billeder med hurtige animationer, f.eks. GIF'er, på pause. Se Stop eller reducer bevægelse på skærmen.

iPad tilbyder mange ekstra værktøjer, der kan hjælpe dig med at holde fokus, gøre det lettere at skrive tekst eller følge det, du læser eller lytter til, med funktioner som Fokus, Diktering, Læs og tal og Liveundertekster.

Du kan se flere ressourcer på Apples websted om kognitive tilgængelighedsfunktioner.

Tip: Betjen dine foretrukne tilgængelighedsfunktioner og -indstillinger med et klik på en knap eller fra Kontrolcenter. Se Åbn funktioner hurtigt med Tilgængelighedsgenvej.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.