Brug afstemninger i Beskeder på iPad

Du kan sende en afstemning i en iMessage-samtale for at tage en beslutning om, hvad I skal spise, hvilken film I skal se, hvor I skal rejse hen, hvornår I skal mødes m.m. Alle i en samtale kan bidrage med muligheder og se, når andre har stemt.

Bemærk: Du skal bruge iMessage med iOS 26, iPadOS 26, macOS Tahoe, watchOS 26, visionOS 26 eller nyere versioner for at starte, se eller stemme i en afstemning.

En afstemning i Beskeder.

Start en afstemning

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Tryk på knappen Tilføj i en samtale, og tryk på Afstemninger.

  3. Tryk på hver række for at tilføje muligheder. En afstemning kan have op til 12 muligheder.

  4. Tryk på knappen Send.

Tip: Slå Apple Intelligence* til for at oprette forslag til afstemninger.

Stem i en afstemning

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale med en afstemning i den.

  3. Tryk på en mulighed for at tilføje din stemme. Tryk igen for at fjerne din stemme. Du kan stemme på ingen af mulighederne eller alle mulighederne.

Føj en mulighed til en afstemning

Alle, der deltager i en afstemning, kan føje en valgmulighed til den.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale med en afstemning i den.

  3. Tryk på Tilføj valgmulighed, og skriv en anden mulighed.

  4. Tryk på knappen Send for at føje muligheden til afstemningen.

    Bemærk: Muligheder tilføjes uden stemmer. Tryk for at stemme på de muligheder, du tilføjer.

Se resultaterne af en afstemning

Du kan se, hvad personer har stemt på, eller hvem, der ikke har stemt endnu.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale med en afstemning i den.

  3. Hold en finger på afstemningen, og tryk derefter på Oplysninger om afstemning.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.