Opret originale billeder med Image Playground på iPad

I appen Image Playground kan du bruge Apple Intelligence* til at kombinere begreber, tekstbeskrivelser og personer fra dit fotobibliotek, så der oprettes billeder på få sekunder. Du kan også bruge Image Playground til at oprette billeder i Beskeder, Freeform m.m.

Bemærk: Apple Intelligence er ikke tilgængelig på alle iPad-modeller, på alle sprog eller i alle områder.** Du skal bruge den nyeste version af iPadOS, og Apple Intelligence skal være slået til, før du kan få adgang til de nyeste tilgængelige funktioner.

Image Playground-vinduet viser et oprettet billede af en person, der er klædt ud som superhelt.

Opret eller rediger et billede

  1. Gå til appen Image Playground på din iPad.

  2. Gør et af følgende:

    • Opret et nyt billede: Tryk på Nyt billede.

    • Rediger et eksisterende billede: Tryk på et billede, og tryk derefter på knappen Rediger.

  3. Føj ønsket indhold til dit billede. Du kan kombinere op til syv elementer for at oprette et originalt billede.

    • Begreber: Skub til venstre for at gennemse begreber – temaer, udtryk, kostumer, tilbehør eller steder – og tryk derefter på en mulighed.

    • En beskrivelse: Tryk på “Beskriv et billede”, skriv en beskrivelse, og tryk på knappen Send.

    • En person: Tryk på Person, vælg en person fra dit fotobibliotek, og vælg et startpunkt.

      Du kan kun tilføje en person fra Fotos, hvis du har navngivet vedkommende i appen Fotos. Hvis du allerede har tilføjet en person og gerne vil ændre personens udseende, skal du trykke på knappen Vælg person, trykke på Rediger, vælge et nyt udgangspunkt og derefter trykke på knappen OK. Se Tilpas en persons udseende.

      Hvis du tilføjer en beskrivelse, der afviger fra det billede, du har valgt – f.eks. hvis navnet i Fotos ikke svarer til navnet i din beskrivelse – tilpasses billedet baseret på det valgte foto frem for tekstbeskrivelsen.

      Tip: Du kan også oprette et billede af en person uden at bruge et foto fra dit bibliotek. Tryk på Person, tryk på Udseende, vælg en hudfarve og et udseende, og tryk derefter på knappen OK.

    • Et foto af noget, f.eks. kæledyr, natur eller mad: Tryk på knappen Fotobrowser, og vælg derefter en indstilling.

  4. Tryk på Stilart, og vælg en stilart.

    • Stilarter i Apple Intelligence: Vælg Animation, Illustration eller Skitse, eller opret Genmoji. Når du opretter Genmoji, gemmes de sammen med dine stickere.

    • Stilarter i ChatGPT:*** Tryk på ChatGPT, og vælg en stilart, eller vælg Valgfri stilart for at beskrive det, du ønsker. Du kan f.eks. skrive ”et realistisk billede af en stork” til en invitation til en barnedåb.

    Bemærk: Når du ændrer billedtype, oprettes der et nyt sæt eksempler.

  5. Juster dit billede ved at gøre følgende:

    • Se variationer: Tryk på boblen med eksempler, og skub derefter til venstre eller højre.

    • Fjern et begreb: Tryk på knappen Slet.

  6. Når billedet er, som du vil have det, skal du trykke på Gem i øverste højre hjørne for at gemme det i dit galleri. Hvis du oprettede en Genmoji, skal du trykke på Tilføj emoji og føje den til dine stickere.

    Hvis du redigerer et tidligere gemt billede, skal du trykke på OK. Du bliver spurgt, om du vil opdatere det eller gemme det som et nyt billede.

Tryk på knappen Slut for at vise billedet i dit galleri.

Ud over at bruge appen Image Playground kan du også oprette originale billeder i apps som Freeform og Beskeder vha. funktioner i Image Playground. Se Opret og send originale billeder i Beskeder og Opret originale billeder i Freeform.

Tilpas en persons udseende

Når du opretter et billede, der er baseret på en person fra dit fotobibliotek, kan du ændre personens udseende ved at vælge et andet foto som et udgangspunkt eller ændre personlige egenskaber, f.eks. frisure, ansigtshår og briller.

  1. Gå til appen Image Playground på din iPad.

  2. Tryk på Nyt billede, eller tryk på et billede, og tryk derefter på knappen Rediger.

  3. Gør et af følgende:

    • Vælg et andet foto: Tryk på Vælg et andet foto, og tryk derefter på et foto fo at vælge det.

    • Vælg frisure, ansigtshår eller briller: Tryk på Tilpas udseende, og vælg muligheder på lokalmenuerne.

      Tip: Hvis startpunktet stadig ikke er helt, som det skal være, skal du prøve at indtaste en beskrivelse i feltet ”Yderligere oplysninger”. Hvis du f.eks. har tilføjet briller, men stellet har den forkerte farve, kan du skrive ”blå briller” eller ”gør brillerne gule”.

    • Vend tilbage til startpunktet: Tryk på Nulstil egenskaber.

  4. Når du er tilfreds med dit startpunt, så tryk på knappen OK.

Kopier, del eller gem et billede

  1. Gå til appen Image Playground på din iPad.

  2. Hold en finger på et billede, og gør derefter et af følgende:

    • Kopier eller dubler dit billede: Tryk på Kopier eller Dubler.

    • Føj en billedtekst til dit billede: Tryk på Tilføj billedtekst, skriv en billedbeskrivelse, og tryk derefter på OK.

    • Del dit billede: Tryk på knappen Del, og vælg en delingsmulighed.

    • Gem dit billede i dit fotobibliotek: Tryk på knappen Del, og tryk derefter på Gem billede.

Slet et billede

Bemærk: Hvis du sletter et billede i Image Playground, slettes det på alle de enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.

  1. Gå til appen Image Playground på din iPad.

  2. Tryk på et billede i galleriet, og tryk derefter på knappen Slet.

Opret og send originale billeder i Beskeder

Du kan oprette billeder med Image Playground direkte i appen Beskeder.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Start en ny besked, eller åbn en samtale.

  3. Tryk på knappen Apps, og tryk derefter på Image Playground.

  4. Gør et af følgende:

    • Vælg et billede, du oprettede tidligere: Tryk på Galleri øverst, vælg dit billede, og tryk på knappen OK.

    • Opret et nyt billede: Tryk på Opret øverst, følg instruktionerne for at oprette et billede, og tryk på knappen OK.

  5. Tryk på knappen Send, når du er klar til at sende dit billede.

Opret originale billeder i Freeform

Du kan oprette billeder med Image Playground direkte i appen Freeform.

  1. Gå til appen Freeform på din iPad.

  2. Åbn en tavle, eller tryk på knappen Ny tavle for at starte en ny.

  3. Gør et af følgende:

    • Opret et nyt billede: Tryk på knappen Indsæt medie på værktøjslinjen, tryk på Image Playground, og følg instruktionerne til at oprette et billede.

    • Brug elementer fra din tavle: Vælg op til seks billeder, tegninger, tekstfelter, huskesedler eller figurer, du vil bruge, tryk på dem, og tryk derefter på Føj til playground.

    • Erstat et eksisterende billede med et billede oprettet i Image Playground: Tilføj et billede, vælg billedet, tryk på knappen Rediger billede, tryk på Erstat, tryk på Image Playground, og følg instruktionerne for at oprette et billede.

  4. Tryk på knappen OK for at føje billedet til din tavle.

Du kan også bruge Image Playground i andre apps, f.eks. Keynote, Pages, Apple-invitationer og understøttede tredjepartsapps.

Du kan blokere adgangen til funktioner til billedskabelse, f.eks. Image Playground, i indstillingerne til Skærmtid. Se Bloker adgangen til funktioner til billedskabelse.

*Apple Intelligence bruger generative modeller, og resultaterne kan variere. Kontroller, om vigtige oplysninger er korrekte.
**Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
***Når du bruger ChatGPT-udvidelsen, vælger du, hvilket indhold der sendes til ChatGPT. Din anmodning og eventuelle bilag samt begrænsede data forbundet med anmodningen, f.eks. den aktuelle tidszone, land, enhedstype, sprog, og hvilken funktion der bruges, når anmodningen foretages, sendes til ChatGPT for at besvare din anmodning og gøre ChatGPT i stand til at give dig nøjagtige og relevante resultater.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.