Besvar og videresend e-mails i Mail på iPad

Du kan besvare og videresende e-mails i appen Mail.

Besvar en e-mail

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på beskeden, og gør derefter et af følgende:

    • Svar kun afsenderen: Tryk på knappen Flere handlinger.

    • Svar afsenderen og de andre modtagere: Tryk på knappen Svar alle.

  3. Skriv dit svar, og tryk derefter på knappen Send for at sende det.

Citer noget tekst, når du svarer på en e-mail

Når du svarer på en e-mailbesked, kan du medtage afsenderens tekst for at vise, hvad du svarer på.

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Hold en finger på det første ord i teksten i afsenderens besked, og træk til det sidste ord. (Se Vælg, klip, kopier og indsæt tekst).

  3. Tryk på knappen Flere handlinger, tryk på Svar, og skriv din besked.

Bemærk: Du kan slå indrykning af citeret tekst fra ved at gå til Indstillinger  > Apps > Mail > Ryk citatniveau ind (under Nye beskeder) og slå Ryk citatniveau ind fra.

Videresend en e-mail

Du kan videresende en e-mailbesked til nye modtagere.

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på beskeden, og tryk derefter på knappen Videresend.

    Hvis der er vedlagte arkiver i den oprindelige besked – f.eks. fotos eller dokumenter – kan du beslutte, om de skal med i den videresendte besked. Vælg Inkluder eller Inkluder ikke.

  3. Skriv e-mailadresserne til de nye modtagere.

  4. Tryk på beskeden, og skriv dit svar. Den videresendte e-mail vises nedenfor.

Følg op på e-mails

Hvis du sender en e-mailbesked og ikke modtager svar i flere dage, flyttes beskeden automatisk tilbage til øverst i din indbakke, så du nemmere kan huske at følge op.

Du slår forslag til opfølgning fra ved at gå til Indstillinger > Apps > Mail og derefter slå Forslag til opfølgning fra.

Indstil et automatisk svar i Mail

iCloud.com kan du indstille et automatisk svar som svar på indgående e-mailbeskeder eller automatisk videresende beskeder til en anden indbakke. Se Opret et automatisk svar i Mail på iCloud.com.

Brug Smart svar

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du bruge det til at foreslå et svar på en besked, du modtager. Se Brug Apple Intelligence i Mail.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.