Opret delte album i Fotos på iPad

Med Delte album kan du oprette album til deling med personer, du vælger – og de kan tilføje deres egne fotos, videoer og kommentarer, som alle kan se. Hvis du indstiller et delt album, kan du også omdøbe eller slette det.

Inden du begynder

Sørg for, at du er logget ind på din Apple-konto på din iPad og andre enheder, du vil bruge med Delte album.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på dit navn, tryk på iCloud, og tryk på Fotos

  3. Slå Delte album til.

Opret et delt album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Tryk på Album, og tryk derefter på Delt.

  4. Tryk på knappen Tilføj, og gør derefter følgende:

    • Føj fotos og videoer til albummet: Tryk på Tilføj fotos, vælg de emner, du vil tilføje, og tryk derefter på knappen OK.

    • Navngiv albummet: Skriv et navn i tekstfeltet Navn på delt album.

    • Inviter personer til at deltage: Tryk på Tilføj deltagere, skriv navnet på en kontaktperson, du vil tilføje, eller skriv den e-mailadresse eller det telefonnummer, der er knyttet til modtagerens Apple-konto, og tryk på OK. Se Inviter eller fjern personer.

  5. Tryk på Opret.

Tilmeld dig et delt album

Når du inviteres til at tilmelde dig et delt album, vises der en notifikation på din iPad-skærm.

Tryk på notifikationen, og tryk derefter på Accepter på albummet i appen Fotos.

Hvis du ikke tilmelder dig det delte album ved at trykke på en notifikation, kan du også gøre følgende:

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Tryk på Album, tryk på Aktivitet, og tryk på Accepter.

Bemærk: Den person, der oprettede albummet, modtager en notifikation, når en abonnent accepterer invitationen til at tilmelde sig det delte album.

Se delte album

Du kan se alle dine delte album samlet på et sted.

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Tryk på Delte album for at se alle dine delte album, og tryk derefter på et album for at se det.

    Tip: Tryk på Aktivitet for at se opdateringer til dine delte album, f.eks. nye fotos og kommentarer.

Omdøb et delt album

Den person, der har oprettet et delt album, kan ændre dets navn.

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Tryk på Delte album, og tryk derefter på et album.

  4. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på navnet på albummet.

  5. Skriv et nyt navn i tekstfeltet, og tryk derefter på knappen OK.

Slet eller fjern dig selv fra et delt album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger.

  3. Tryk på Delte album, og tryk derefter på et album.

  4. Tryk på knappen Mere, og tryk på Slet delt album, hvis du oprettede albummet, eller tryk på Afmeld abonnement, hvis du er abonnent.

Fotos, du har gemt eller hentet fra et delt album til dit fotobibliotek, bliver i dit bibliotek, selv hvis det delte album slettes, eller hvis den person, der oprettede albummet, holder op med at dele det. Se Gem fotos og videoer fra et delt album i dit fotobibliotek.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.