Brug og tilpas Kontrolcenter på iPad

Kontrolcenter på iPad giver dig hurtig adgang til praktiske funktioner, f.eks. Flyfunktion, Forstyr ikke, lydstyrke og skærmens lysstyrke m.m.

Kontrolcenter på iPad. Betjeningsmuligheder til Flyfunktion, mobildata, Wi-Fi og Bluetooth i gruppen er øverst til venstre i Kontrolcenter på iPad Wi-Fi + Cellular-modeller. Betjeningsmuligheden Kamera vises nederst til højre i Kontrolcenter. På skærmen til højre ses hurtigmenuen med muligheder, som vises, når du holder nede på betjeningsmuligheden Kamera.

Åbn Kontrolcenter

Skub ned fra øverste højre kant. Du kan hoppe til bestemte grupper af betjeningsmuligheder ved at skubbe ned gennem symbolerne på højre side af skærmen. Skub op gennem symbolerne for at gå tilbage til den første gruppe.

Luk Kontrolcenter ved at skubbe op fra nederst i midten på skærmen.

Få adgang til flere betjeningsmuligheder i Kontrolcenter

Mange betjeningsmuligheder har ekstra indstillinger. Du kan se de tilgængelige indstillinger ved at holde en finger på en betjeningsmulighed. Du kan f.eks. gøre følgende i Kontrolcenter:

  • Hold en finger på den øverste venstre gruppe med betjeningsmuligheder, og tryk derefter på knappen AirDrop for at åbne mulighederne til AirDrop.

  • Hold en finger på knappen Kamera for at tage en selfie, optage en video eller tage et foto.

  • Hold en finger på knappen Kontrolcenter øverst til højre på skærmen (mens Kontrolcenter er åbent). Træk derefter mærket for at slukke iPad.

    En skærm, der viser de ekstra kameraindstillinger, som findes i Kontrolcenter, når du holder fingeren på betjeningsmuligheden Kamera. Du kan vælge mellem Selfie, Video, Foto og Slowmotion.

Tilpas betjeningsmuligheder

Du kan tilføje, fjerne eller ændre rækkefølgen på betjeningsmuligheder i Kontrolcenter.

  1. Åbn Kontrolcenter.

  2. Tryk på knappen Tilføj øverst til venstre i Kontrolcenter for at starte redigering af betjeningsmulighederne.

  3. Gør et af følgende:

    • Omarranger betjeningsmuligheder: Træk en betjeningsmulighed til en ny placering.

    • Fjern en betjeningsmulighed eller et sæt betjeningsmuligheder: Tryk på knappen Fjern øverst til venstre i betjeningsmuligheden.

    • Skift størrelse på en betjeningsmulighed: Træk håndtaget i nederste højre kant på betjeningsmuligheden.

    • Opret en ny sektion med betjeningsmuligheder: Tryk på det nederste symbol (den lille cirkel) langs højre kant af skærmen, tryk derefter på Tilføj en betjeningsmulighed, og vælg, hvilke betjeningsmuligheder du vil føje til den specielle gruppe. Du kan også trække betjeningsmuligheden fra bunden af siden for at oprette en ny sektion.

    • Tilføj flere betjeningsmuligheder: Tryk på Tilføj en betjeningsmulighed for at åbne oversigten over betjeningsmuligheder, og tryk på en betjeningsmulighed for at føje den til Kontrolcenter.

      Kontrolcenter i redigeringsfunktion med oversigten over betjeningsmuligheder åben, der viser alle tilgængelige betjeningsmuligheder.
  4. Når tilpasningen er færdig, kan du lukke Kontrolcenter ved at skubbe op fra midten nederst på skærmen.

Afbryd forbindelsen til et Wi-Fi-netværk midlertidigt

Tryk på knappen Wi-Fi i Kontrolcenter. Tryk igen for at oprette forbindelse igen.

Du kan se navnet på det Wi-Fi-netværk, enheden har forbindelse til, ved at holde en finger på knappen Wi-Fi.

Wi-Fi slås ikke fra, når du afbryder forbindelsen til et netværk. Det betyder, at AirPlay og AirDrop stadig fungerer, og at iPad opretter forbindelse til kendte netværk, når du skifter lokalitet eller genstarter iPad. Du kan slå Wi-Fi fra ved at gå til Indstillinger  > Wi-Fi. (Du kan slå Wi-Fi til igen i Kontrolcenter ved at trykke på knappen Wi-Fi). I Vælg iPad-indstillinger til rejse kan du læse, hvordan du slår Wi-Fi til eller fra i Kontrolcenter, mens Flyfunktion er slået til.

Afbryd forbindelsen til Bluetooth-enheder midlertidigt

Tryk på knappen Bluetooth i Kontrolcenter. Tryk igen på knappen for at tillade forbindelser.

Bluetooth® slås ikke fra, når du afbryder forbindelsen til enheder, og præcise lokalitetsoplysninger og andre tjenester er derfor stadig aktive. Slå Bluetooth fra ved at gå til Indstillinger  > Bluetooth, og slå det fra. Du slår Bluetooth til igen i Kontrolcenter ved at trykke på knappen Bluetooth. I Vælg iPad-indstillinger til rejse kan du læse, hvordan du slår Bluetooth til eller fra i Kontrolcenter, mens Flyfunktion er slået til.

Slå adgang til Kontrolcenter fra i apps

Gå til Indstillinger  > Kontrolcenter, og slå Adgang fra apps fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.