Organiser vinduer med Organisator på iPad

Du kan bruge Organisator til at have flere ting i gang samtidig og nemt få opgaver fra hånden. Du kan gruppere apps til bestemte opgaver eller projekter, og du kan også anbringe vinduer, ændre størrelsen på dem og overlappe dem.

Slå Organisator til eller fra

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Multitasking og bevægelser, og vælg Organisator.

    Appen Indstillinger på iPad viser indstillinger til Multitasking og bevægelser, som du kan vælge for at arbejde i flere apps.

Når du slår Organisator til, flyttes de apps, du arbejder i, forrest, og alle andre åbne apps danner en liste med seneste apps i venstre side af skærmen.

En skærm på iPad, hvor Organisator er slået til. Det aktuelle vindue er anbragt forrest, og andre seneste apps står på en liste i venstre side af skærmen.

Skift mellem apps i Organisator

Med Organisator kan du skifte app ved at trykke på en anden app på listen med de seneste apps eller ved at trykke på et symbol i Dock.

Når du skifter til en anden app, flyttes den app eller gruppe, du har arbejdet i, til listen med de seneste apps til venstre og erstattes af den, du har trykket på.

Du kan også skifte app på følgende måder:

  • Skub op fra bunden af skærmen, og stop midt på skærmen for at se de seneste apps og grupper.

  • Skub mod venstre eller højre med en finger langs bunden af skærmen. (På en iPad med knappen Hjem skal du foretage bevægelsen i en let bue).

  • Skub til venstre eller højre med fire eller fem fingre.

Se Skift mellem apps på iPad.

Organiser apps i grupper i Organisator

Du kan oprette grupper af vinduer til bestemte opgaver eller projekter ved at trække appvinduer fra listen over seneste apps til midten af skærmen. Du kan også trække appsymboler fra Dock til midten af skærmen for at føje dem til en gruppe.

Du kan føre et vindue tilbage til listen over seneste apps ved at trække det til venstre. Hvis du minimerer et vindue i en appgruppe, fjernes appvinduet fra gruppen og føres tilbage til listen over seneste apps.

Vis eller skjul listen med de seneste apps

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Multitasking og bevægelser, og vælg eller fravælg afkrydsningsfeltet til Organisator.

Tip: Hvis listen med de seneste apps bliver skjult, når du flytter et vindue for tæt på den, kan du få den frem igen ved at skubbe fra den venstre kant af skærmen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.