Anmod om eller tillad fjernstyring i et FaceTime-opkald på iPad

Under et FaceTime-videoopkald eller -lydopkald med to deltagere kan du fjernbetjene en anden deltagers skærm eller tillade, at vedkommende fjernbetjener din skærm. Personen, som fjernstyrer skærmen, kan hjælpe med at løse et problem eller demonstrere, hvordan en app bruges.

Bemærk: Fjernstyring er i øjeblikket ikke tilgængeligt i EU.

Anmod om fjernstyring

Du kan anmode om styring af en iPad- eller iPhone-skærm, som deles med dig.

Bemærk: Både du og den anden deltager skal have iPadOS 18, iOS 18 eller en nyere version.

  1. Gå til appen FaceTime på din iPad.

  2. Tryk på vinduet, der viser den delte skærm.

  3. Tryk på knappen Fjernstyring.

    Hvis den anden deltager accepterer din anmodning, kan du trykke eller skubbe for at interagere med den delte skærm. Du kan også bruge tastaturet på skærmen i apps.

Accepter en anmodning om fjernstyring

En deltager kan fjernstyre din skærm, hvis vedkommende er gemt i dine kontakter og bruger en iPhone eller iPad med iOS 18, iPadOS 18 eller en nyere version. Af hensyn til beskyttelsen af dine data og din anonymitet gælder der muligvis flere begrænsninger for anmodninger om fjernstyring.

Når du modtager en notifikation om en anmodning om fjernstyring i appen FaceTime på din iPad, skal du trykke på Tillad.

ADVARSEL: Personen, der fjernbetjener skærmen, kan udføre handlinger på din iPad, f.eks. åbne og lukke apps, skifte indstillinger, slette emner eller sende beskeder. Godkend kun anmodninger om fjernstyring fra personer, du stoler på.

Personen, som fjernbetjener skærmen, har muligvis ikke tilladelse til at udføre opgaver såsom at ændre indstillinger til din Apple-konto eller dit Face ID, foretage betalinger eller slette din enhed. Dit Face ID og Touch ID bliver slået fra under en fjernstyringssession.

Du kan stadig trykke, skubbe eller skrive, mens din skærm fjernbetjenes – dine handlinger prioriteres over eksterne handlinger.

Afvis en anmodning om fjernstyring

Når du modtager en notifikation om en anmodning om fjernstyring, mens du deler din skærm i appen FaceTime på din iPad, skal du trykke på Tillad ikke. Skærmdeling fortsætter, og den anden deltager kan stadig trykke, tegne eller skrive på din skærm for at markere vigtige områder.

Stop fjernstyring

Du kan når som helst stoppe fjernstyring. Gør et af følgende:

  • Hvis du tillader en person at betjene din skærm: Tryk på Stop øverst til højre i skærmdelingsvinduet.

  • Hvis du vil betjene en anden persons skærm: Tryk på knappen Fjernstyring.

Når et FaceTime-opkald sluttes, sluttes fjernstyring og skærmdeling også.

Fjernstyring er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.