Del aldersgrupper med apps på iPad

Med Aldersgruppe for apps kan familiarrangører sørge for, at deres børn får alderssvarende oplevelser i apps ved at dele barnets aldersgruppe. Familiearrangøren kan beslutte, at oplysningen om barnets alder altid skal deles eller aldrig skal deles, eller om der skal kræves tilladelse for hver anmodning (aldersbegrænsning varierer afhængigt af land eller område). Voksne kan også vælge at dele deres aldersgruppe med apps.

Bemærk: Apps har kun adgang til en aldersgruppe – din og barnets fødselsdato afsløres ikke. Dine valg synkroniseres med enhver iPhone, iPad eller Mac, hvor du er logget ind med den samme Apple-konto. Aldersgruppe for apps er kun tilgængelig til tredjepartsapps, når udvikleren har implementeret de fornødne tekniske krav.

Skærmen Indstillinger på iPad, der viser funktionen Alderssvarende oplevelser i apps, som beskriver, hvordan du kan hjælpe børn med at få alderssvarende oplevelser ved at dele deres aldersgruppe.

Indstil Aldersgruppe for apps

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Familie, og vælg dit navn eller navnet på dit barn.

    Hvis Familie ikke vises, skal du indstille Familiedeling på iPad.

  3. Tryk på Apple-konto og adgangskode, og tryk derefter på Indstil ved siden af Aldersgruppe for apps.

  4. Følg instruktionerne på skærmen.

    Bemærk: Se Opdater den fødselsdato, der er tilknyttet din Apple-konto, hvis du har brug for at opdatere din fødselsdag eller dit barns fødselsdag.

Skift, hvornår du deler aldersgrupper med apps

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Familie, og vælg dit navn eller navnet på dit barn.

    Hvis Familie ikke vises, skal du indstille Familiedeling på iPad.

  3. Tryk på Apple-konto og adgangskode, og tryk derefter på Aldersgruppe for apps.

  4. Tryk på lokalmenuen ud for Del med apps, og vælg derefter en mulighed for din eller dit barns aldersgruppe:

    • Altid: Den deles automatisk med apps, når de anmoder om det.

    • Spørg først: Du eller dit barn kan vælge at dele, hvis en app anmoder om det.

    • Del ikke: Den deles ikke med apps.

      Du kan forhindre børnekonti i at ændre denne mulighed. Se Apple-supportartiklen Brug børnesikring på dit barns iPhone eller iPad.

Se og opdater oplysninger om apps, der bad om din eller dit barns aldersgruppe

Hvis du vælger Altid eller Spørg først under indstilling af Aldersgruppe for apps, kan du se og opdatere oplysninger for apps, som anmodede om aldersgruppen.

Bemærk: Hvis du vil se disse oplysninger på tværs af enheder, skal du sørge for, at du er logget ind på den samme Apple-konto.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Familie, vælg dit navn eller navnet på dit barn, og tryk på Apple-konto og adgangskode.

    Hvis Familie ikke vises, skal du indstille Familiedeling på iPad.

  3. Tryk på Aldersgruppe for apps.

  4. Tryk på en app på listen.

    Du kan se, hvilke apps der har anmodet om aldersgruppen, og om den blev delt.

  5. Hvis du vil opdatere aldersgruppen eller delingsindstillingerne, skal du trykke på Del aldersgruppe igen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.