Rediger indstillingerne til Apple TV-appen på iPad

Du kan tilpasse indstillinger til streaming og overførsel med Apple TV-appen. Du kan også indstille, hvordan Apple TV-appen skal bruge din historik over, hvad du har set, til at give dig personlige anbefalinger, og vælge, hvad der vises i Apple TV-appen, herunder resultater fra igangværende kampe og emner i Se videre.

Rediger indstillinger til streaming og overførsel

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på TV.

  3. Vælg streamingmuligheder:

    • Brug mobildata: (Wi-Fi + Cellular-modeller) Slå fra for at begrænse streaming til Wi-Fi-forbindelser.

    • Mobilnet: (Wi-Fi + Cellular-modeller) Vælg Høj kvalitet eller Automatisk.

    • Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Databesparelse.

      Høj kvalitet kræver en hurtigere internetforbindelse og bruger flere data.

  4. Vælg overførselsmuligheder:

    • Brug mobildata: (Wi-Fi + Cellular-modeller) Slå fra for at begrænse overførsler til Wi-Fi-forbindelser.

    • Mobilnet: (Wi-Fi + Cellular-modeller) Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.

    • Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.

      Høj kvalitet gør overførsler langsommere og bruger flere data.

    • Sprog: Vælg et sprog. Hvert ekstra sprog til lyd øger overførslens størrelse. Du kan fjerne et sprog ved at skubbe til venstre på det sprog, du vil fjerne, og derefter trykke på Slet.

      Standardsproget er det primære sprog i dit land eller område. Hvis du har slået Lydbeskrivelser til i indstillingerne til Tilgængelighed, hentes der også lydbeskrivelser.

Vælg, hvordan historikken over, hvad du har set, skal bruges

Det, du ser på din iPad, har som standard indflydelse på dine personlige anbefalinger og emnerne i Min liste på alle de enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.

Du kan gøre et af følgende:

  • Ryd din historik over, hvad du har set: Gå til Apple TV-appen , tryk på knappen Indholdsoversigt, og tryk på dit billede eller dine initialer nederst til venstre. Tryk på Anonymitet & adgang, og tryk på Ryd afspilningshistorik.

  • Slå personlige anbefalinger baseret på din historik over, hvad du har set, fra: Gå til appen Indstillinger , tryk på Apps, tryk på TV, og slå Brug afspilningshistorik fra.

Skift indstillinger til autoafspil

Som standard afspilles den næste episode automatisk, når du er færdig med en episode af en tv-udsendelse. Og når du er færdig med en udsendelse, film eller sportsbegivenhed, afspilles anbefalet indhold automatisk. Du kan ændre disse indstillinger.

  1. Gå til Apple TV-appen på din iPad.

  2. Tryk på knappen Indholdsoversigt, tryk derefter på dit billede nederst til venstre, og tryk på Afspilning.

  3. Gør et af følgende:

    • Afspil den næste episode automatisk: Slå Afspil næste episode til eller fra.

    • Afspil automatisk indhold, der er anbefalet til dig, når du er færdig med en udsendelse, film eller sportsbegivenhed: Slå Afspil en anbefaling til eller fra.

Skift indstillinger på din enhed

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på TV.

  3. Gør et af følgende:

    • Vis eller skjul resultater fra igangværende kampe: Slå Vis resultater fra igangværende kampe fra.

    • Brug din historik over, hvad du har set, til personlige anbefalinger og Se videre: Slå Brug afspilningshistorik til.

Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængelige i alle lande og områder.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.