Se helbredsjournaler i Sundhed på iPad

Når du har indstillet overførsler af helbredsjournaler fra en behandler, overføres dine journaler på en sikker og automatisk måde til iPad, hvor de kan ses i appen Sundhed.

Se dine helbredsjournaler

  1. Gå til appen Sundhed på din iPad.

  2. Tryk på knappen Søg for at se listen Sundhedskategorier, og gør et af følgende:

    • Tryk i søgefeltet, og skriv navnet på en kategori af helbredsjournaler (f.eks. kliniske vitalparametre) eller en type data (f.eks. blodtryk).

    • Rul ned, og tryk på en kategori (f.eks. Allergier eller Kliniske vitalparametre) under Helbredsjournaler.

    • Rul ned, og tryk derefter på navnet på en bestemt organisation.

Du kan se flere oplysninger ved at trykke på et område, hvor du ser knappen Oplysninger.

Bemærk: Hvis du ikke kan se de helbredsjournaler, du forventer fra en sundhedsudbyder, skal du sikre dig, at du er logget ind på din konto hos udbyderen. Tryk på knappen Søg, rul til din liste over konti, tryk på navnet på din udbyder, og log ind, hvis du bliver bedt om det.

Fastgør vigtige prøveresultater

Du kan fastgøre resultater, så de vises øverst på skærmen Prøveresultater, for at få hurtig adgang til dem.

  1. Gå til appen Sundhed på din iPad.

  2. Tryk på knappen Søg, og tryk derefter på Prøveresultater.

  3. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Rediger.

  4. Tryk på knappen Fastgør ved siden af et resultat.

    Du kan også holde en finger på et resultat og trykke på Fastgør dette prøveresultat.

  5. Tryk på knappen Mere, når du er færdig, og tryk derefter på OK.

Del dine helbredsjournaler med andre apps

Tredjepartsapps kan bede om adgang til dine helbredsjournaler. Før du giver adgang, skal du være sikker på, at du føler dig tryg ved, at appen får adgang til dine journaler.

  1. Hvis du vil give adgang, skal du vælge, hvilke kategorier du vil dele – f.eks. allergier, medicin eller vaccinationer – når du bliver spurgt.

  2. Vælg, om du vil give adgang til nuværende og fremtidige sundhedsjournaler eller kun til dine nuværende journaler.

    Hvis du vælger kun at dele dine nuværende journaler, bliver du bedt om at give adgang, hver gang nye journaler overføres til din iPad.

Hvis du ikke længere vil dele helbredsjournaler med appen, skal du slå appens tilladelse til at læse data fra Sundhed fra.

Slet en organisation og dens journaler fra iPad

  1. Gå til appen Sundhed på din iPad.

  2. Tryk på Oversigt, og tryk på Profil ved siden af dit billede eller dine initialer øverst til venstre.

  3. Tryk på Helbredsjournaler, tryk på navnet på en organisation, og tryk derefter på Fjern konto.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.