Formater tekst og animer beskeder på iPad

Du kan udtrykke dig selv i de beskeder, du sender, ved at formatere eller animere tekst i din besked, beskedboblen eller på hele skærmen.

Bemærk: Hvis du vil sende og modtage beskeder med tekstformatering eller teksteffekter, skal både du og dine modtagere bruge iMessage. Beskeder vises med almindelig tekst, når de sendes til enheder, der bruger ældre eller andre operativsystemer.

Formater eller animer tekst i beskeder

Formater teksten i dine beskeder med fed, kursiv eller understreget tekst, eller føj animerede effekter som f.eks. eksplosion eller hovedrysten til bogstaver, ord eller sætninger, og endda emoji, i de tekstbeskeder, du sender vha. iMessage.

En samtale i Beskeder med et ord valgt i tekstfeltet og indstillingerne til formatering og effekter vist derover. Den valgte tekst vises med et eksempel på effekten.
  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Skriv en besked i en samtale, og vælg derefter den tekst, du vil formatere eller animere.

    Appen Beskeder kan muligvis foreslå effekter, der kan anvendes, mens du skriver din besked.

  3. Tryk på knappen Tekstformat over tastaturet, og vælg dine foretrukne formater (fed, kursiv, understreget eller gennemstreget) eller animerede effekter (stor, lille, ryst på hovedet, nik med hovedet, eksplosion, krusning, blomstring eller skælven).

    Appen Beskeder kan muligvis foreslå effekter, der kan anvendes, mens du skriver din besked.

  4. Tryk på knappen Send.

Du kan formatere eller anvende effekter på et enkelt ord, en emoji, sætning eller hele beskeden. Tryk på knappen Tekstformat, før du skriver den tekst, du vil formatere eller anvende effekter på.

Animer beskedboblen

Brug effekter til at animere beskedboblen: Du kan sende en besked, så den ser ud til at springe frem, med effekten Kraft eller Høj eller bruge Blid, så den ankommer dæmpet. Du kan endda sende en personlig besked med Usynligt blæk, så den forbliver sløret, indtil modtageren skubber for at vise den.

En samtale i Beskeder, der inkluderer en tekstbesked og et foto, der er sendt med effekten Usynligt blæk.
  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. I en samtale kan du skrive en besked eller indsætte et billede eller et link.

  3. Hold en finger på knappen Send, og tryk derefter på en grå prik for at se et eksempel på en bobleeffekt.

  4. Tryk på knappen Send for at sende beskeden med effekten eller på knappen Luk for at annullere effekten og vende tilbage til din besked.

Animer effekter på fuld skærm

Du kan sende beskeder med effekter på fuld skærm, f.eks. livlige lasere, et spotlys i bevægelse eller bobler med ekko, der afspilles, når modtageren får din besked.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. I en samtale kan du skrive en besked eller indsætte et foto eller en Memoji.

  3. Hold en finger på knappen Send, og tryk derefter på Skærm.

  4. Skub mod venstre for at se eksempler på forskellige skærmeffekter.

  5. Tryk på knappen Send for at sende beskeden eller på knappen Luk for at annullere effekten og vende tilbage til din besked.

Beskeder bruger automatisk følgende skærmeffekter ved bestemte tekster:

  • Balloner ved “Tillykke med fødselsdagen”

  • Konfetti ved “Tillykke”

  • Fyrværkeri ved “Godt nytår”

Se Stop eller reducer bevægelse på skærmen, hvis du ikke kan se en effekt på fuld skærm, eller hvis du vil slå effekter på beskeder, du modtager, fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.