Se og søg i dagbogsoptegnelser på iPad

I appen Dagbog kan du søge efter tekst i dine optegnelser og filtrere efter oplysninger, f.eks. fotos, tegninger og lokaliteter. Du kan også føje bogmærker til optegnelser, du vil vende tilbage til senere.

En skærm i appen Dagbog, der viser dagbogsoptegnelser, med knappen Søg øverst til højre.

Søg i dine dagbogsoptegnelser

  1. Gå til appen Dagbog på din iPad.

  2. Vælg en dagbog, eller tryk på Alle optegnelser.

  3. Gør et af følgende:

    • Find bestemte optegnelser: Tryk på knappen Søg, og vælg en kategori, f.eks. Fotos eller Tegninger, eller skriv den tekst, du leder efter.

    • Sorter optegnelser: Tryk på knappen Mere øverst til højre på skærmen, tryk på Sorter efter, og vælg en Dato for optegnelse eller en Dato for øjeblik.

    • Find optegnelser for en bestemt dag: Tryk på Indblik i indholdsoversigten, og tryk på en dato på kalenderen.

Se optegnelser efter lokalitet

Du kan se dine optegnelser baseret lokalitet med kortoversigten.

  1. Gå til appen Dagbog på din iPad.

  2. Tryk på Steder i indholdsoversigten.

  3. Tryk på Alle optegnelser for at vende tilbage til din dagbog.

    Tip: Tryk på knappen Indholdsoversigt til/fra for at åbne eller lukke indholdsoversigten.

Optegnelser, der omfatter en lokalitet, eller fotos med lokalitetsoplysninger, føjes til kortet. Se Tilføj formatering, fotos m.m.

Føj bogmærker til vigtige dagbogsoptegnelser

  1. Gå til appen Dagbog på din iPad.

  2. Vælg en dagbog, eller tryk på Alle optegnelser.

  3. Skub til højre på en optegnelse, og tryk derefter på knappen Bogmærke.

    Du kan føje bogmærker til flere optegnelser ved at trykke på knappen Mere øverst på skærmen, trykke på Vælg optegnelser, trykke på optegnelser for at vælge dem og trykke på knappen Bogmærke.

    Tip: Hvis du kun vil have vist optegnelser med bogmærker, skal du trykke på knappen Søg og derefter trykke på Oprettet bogmærke.

    En skærm i appen Dagbog viser dagbogsoptegnelser. En optegnelse skubbes til højre, og knappen Bogmærke vises.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.