Hold styr på begivenheder i Kalender på iPad

Du kan tilpasse de notifikationer, der giver dig besked om kommende kalenderbegivenheder, invitationer m.m. Du kan også sørge for, at alle dine begivenheder og andre kalenderoplysninger holdes ajour på alle dine enheder.

Tilpas kalendernotifikationer

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Notifikationer, og tryk derefter på Kalender.

  3. Slå Tillad notifikationer til.

  4. Vælg, hvordan og hvor disse notifikationer skal vises – f.eks. på låseskærmen, i Notifikationscenter, som bannere øverst på skærmen, med en alarmlyd osv.

Slå specielle notifikationer til for bestemte kalenderbegivenheder

Når du har tilpasset kalendernotifikationer, kan du vælge, om de skal vises for bestemte ting – f.eks. kommende begivenheder eller svar på invitationer.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Notifikationer, og tryk derefter på Kalender.

  3. Tryk på Tilpas notifikationer, og slå de bestemte tilpassede notifikationer til eller fra.

Hold din kalender ajour på tværs af dine enheder

Du kan bruge iCloud til at holde dine kalenderoplysninger ajour på alle enheder, hvor du er logget ind på samme Apple-konto.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.

  3. Klik på Se alle ud for Gemt i iCloud.

  4. Tryk på iCloud-kalender, og slå Brug på denne iPad til.

Hvis du ikke vil bruge iCloud til din kalender, kan du synkronisere oplysningerne i din kalender mellem din iPad og din computer. Se Overfør arkiver mellem din iPad og andre enheder.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.