Genkend lyde med iPad

Din iPad kan hele tiden lytte efter bestemte lyde – f.eks. en dørklokke, en sirene eller spædbarnsgråd – og give dig besked, når den genkender disse lyde.

Bemærk: Stol ikke på, at din iPad kan genkende lyde i situationer, hvor du kan komme til skade, i farlige situationer eller nødsituationer eller til navigation.

Indstil Lydgenkendelse

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Tilgængelighed, tryk på Lyd- og navnegenkendelse, tryk på Lydgenkendelse, og slå Lydgenkendelse til.

    Bemærk: Når du har slået Lydgenkendelse til, skal du muligvis vente på, at iPad henter de tilgængelige lyde på din enhed.

  3. Tryk på Lyde, og slå de lyde til, du vil have iPad til at genkende.

Tip: Du kan hurtigt slå Lydgenkendelse til eller fra ved at føje funktionen til Kontrolcenter.

Tilføj en speciel alarm, et specielt apparat eller en speciel ringeklokke

Du kan også indstille iPad til at genkende en speciel alarm, et apparat eller en dørklokke, hvis de ikke genkendes automatisk.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Tilgængelighed, tryk på Lyd- og navnegenkendelse, tryk på Lydgenkendelse, og tryk derefter på Lyde.

  3. Tryk på Speciel alarm eller Specielt apparat eller dørklokke, og indtast et navn.

  4. Når din alarm, dit apparat eller din dørklokke er klar, skal du placere din iPad i nærheden af lyden og minimere baggrundsstøjen.

  5. Tryk på Begynd at lytte, og følg instruktionerne på skærmen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.