Brug EarPods med Lightning-stik på iPad

Du kan bruge EarPods med Lightning-stik (købes separat) til at lytte til musik og videoer og foretage telefonopkald på iPad-modeller med Lightning-stik. EarPods har en mikrofon, lydstyrkeknapper og en knap i midten.

EarPods med Lightning-stik.

Brug knappen i midten til at besvare og slutte opkald, styre lyd- og videoafspilning og bruge Siri – også når iPad er låst.

Apple EarPods med knappen i midten placeret på den ledning, som fører til ørestykket i højre øre.

Styr lyden med dine EarPods

  • Sæt på pause: Tryk på knappen i midten. Tryk en gang til for at genoptage afspilning.

  • Spring frem: Tryk to gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten.

  • Spring tilbage: Tryk hurtigt tre gange på knappen i midten.

  • Spol frem: Tryk to gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten, og hold den nede.

Administrer opkald ved hjælp af dine EarPods

  • Besvar et indgående opkald: Tryk på knappen i midten.

  • Afbryd igangværende opkald: Tryk på knappen i midten.

  • Skift til et indgående eller ventende opkald, og sæt det aktuelle opkald i venteposition: Tryk på knappen i midten. Tryk en gang til for at skifte tilbage til det første opkald.

Spørg Siri om noget med dine EarPods

Hold knappen i midten nede, til du hører et bip. Slip, og bed Siri om at udføre en opgave eller svare på dit spørgsmål. Se Aktiver og slå Siri til på iPad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.