Send stickere i Beskeder på iPad

Udtryk dig selv ved at føje stickere, som passer til din personlighed og humør, til dine tekstbeskeder.

Senest brugte stickere i Beskeder. Hver knap øverst på kortet åbner en stickerpakke.

Send en sticker i en besked

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Tryk på knappen Tilføj i en samtale.

  3. Tryk på Stickere, og tryk derefter på symbolet for en af følgende stickerpakker:

  4. Tilføj en besked (valgfrit), og tryk derefter på knappen Send.

Du kan også sende stickere fra emoji-tastaturet. Se Opret en sticker med iPad-tastaturet.

Anbring stickere i en samtale

Du kan tilføje stickere på beskedbobler i en samtale, og du kan ændre vinklen eller størrelsen på stickere. Du kan også anbringe en sticker oven på en anden sticker.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Tryk på knappen Tilføj i en samtale.

  3. Tryk på Stickere, og tryk derefter på et symbol – f.eks. knappen Livestickere, knappen Emoji eller knappen Memoji-stickere – i den øverste række for at gennemse en stickerpakke.

  4. Træk en sticker til en boble, og gør et af følgende:

    • Justere vinklen: Roter en anden finger omkring den finger, som trækker i stickeren.

    • Juster størrelsen: Flyt en anden finger tættere på eller væk fra den finger, som trækker stickeren.

    Dine modtagere kan se stickeren, så snart du anbringer den på en besked.

    Hold en finger på en sticker i en samtale, og tryk derefter på Info om sticker for at finde ud af, hvem der har sendt den.

Tip: Føj hurtigt stickere til beskeder. Hold en finger på en besked, tryk på Vedlæg sticker, og vælg derefter en sticker, der skal vises i et hjørne af beskedboblen.

Flyt, slet eller skift størrelse på stickere

Når du har anbragt en sticker oven på beskedbobler i samtaler, kan du foretage ændringer af den.

Gør et af følgende:

  • Flyt eller skift størrelse på en sticker: Hold en finger på stickeren, og foretag ændringerne.

  • Slet en sticker: Hold en finger på beskedboblen, tryk på Info om sticker, skub til venstre på den sticker, du vil slette (kun på din iPad), og tryk derefter på knappen Slet.

  • Se den tekst, der dækkes af en sticker: Tryk to gange på beskedboblen.

Se Fortryd og rediger beskeder, hvis du vil ændre stickere sendt i en beskedboble.

Bemærk: Du og dine modtagere skal bruge iOS 17.2, iPadOS 17.2, macOS 14.1, watchOS 10.2, visionOS 1 eller nyere versioner for at se disse opdateringer af stickere.

Opret livestickere

Du kan lave dine egne livestickere til brug i beskeder ved at tage motiver fra fotos og tilføje effekter, der giver stickerne liv.

Funktionen er tilgængelig på understøttede modeller.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Tryk på knappen Tilføj i en samtale, og tryk på Stickere.

  3. Tryk på knappen Livestickere, og tryk derefter på knappen Tilføj.

  4. Tryk på et foto, og tryk derefter på knappen Tilføj.

    Tip: Du kan oprette en livesticker, der bevæger sig, med et Live Foto. Se Lav stickere fra dine fotos.

  5. Du kan tilføje en effekt ved at holde en finger på stickeren, trykke på Tilføj effekt og vælge en mulighed (såsom Tegning eller Skinnende) og derefter trykke på knappen OK.

Gem andres livestickere

Når en anden sender dig en livesticker, du synes godt om, kan du gemme den og bruge den senere.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale med en sticker, du vil gemme.

  3. Hold en finger på stickeren, og gør derefter et af følgende:

    • Hvis en sticker er sendt i en besked: Tryk på Gem i Stickere.

    • Hvis en sticker er anbragt på en beskedboble: Tryk på Info om sticker, og tryk derefter på Gem.

Du kan også oprette og sende Memoji, der bruger din stemme og afspejler dine ansigtsudtryk.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.