Tjek din e-mail i Mail på iPad

I appen Mail kan du læse e-mails, tilføje kontakter og se et eksempel på indholdet i en e-mail uden at åbne den.

Indbakken i Mail med en liste over e-mails til venstre og en åben e-mail til højre.

Læs en e-mail

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på den besked, du vil læse.

    Tip: Tryk på knappen Udvid besked for at skjule beskedlisten, når du læser en besked.

Brug Påmind mig for at vende tilbage til en besked i Primær senere

Hvis du ikke har tid til at tage dig af en primær besked med det samme, kan du angive et klokkeslæt og en dato, hvor du vil modtage en påmindelse og få sendt en besked tilbage til toppen af din indbakke.

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på en besked i Primær, tryk på knappen Svar nederst til højre i beskeden, tryk på Påmind mig, og vælg derefter, hvornår du vil have en påmindelse.

Tip: Du kan føje Påmind mig til værktøjslinjen i appen Mail, så du hurtigt kan få adgang til indstillingen. Se Tilpas værktøjslinjen i Mail.

Marker hurtigt flere e-mails som læst

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Mens der vises en beskedliste, skal du trykke på knappen Mere, trykke på Vælg og derefter vælge de beskeder, du vil markere.

    Vigtigt: Når du vælger en besked i Transaktioner, Opdateringer eller Reklamekampagner, vælger du alle beskederne i den pågældende kategori fra den pågældende afsender.

  3. Tryk på knappen Marker nederst på beskedlisten, og vælg derefter Marker som læst.

Bemærk: Det antal ulæste beskeder, der vises på hjemmeskærmen, svarer til antallet af ulæste beskeder i kategorien Primær. Hvis du vil se det samlede antal ulæste beskeder i alle kategorier, skal du gå til Indstillinger > Notifikationer > Mail > Tilpas notifikationer og derefter slå Alle ulæste beskeder til.

Se et eksempel på en besked i Primær og en liste med muligheder

Hvis du vil se, hvad en besked i Primær drejer sig om, uden at åbne den helt, kan du se et eksempel på den.

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Hold en finger på en besked på listen i Primær for at se et eksempel på dens indhold og en liste med muligheder, så du kan svare på den, flytte den m.m.

Se et længere eksempel for hver e-mail

I indbakken viser Mail som standard to linjer tekst af hver e-mailbesked. Du kan vælge at se flere linjer tekst uden at åbne beskeden.

Gå til Indstillinger  > Apps > Mail > Eksempel (under Visning af beskeder), og vælg derefter op til fem linjer.

Vis hele samtalen

Gå til Indstillinger  > Apps > Mail, og slå Organiser efter tråd til (under Visning af tråde).

Bemærk: Du kan også ændre andre indstillinger her – f.eks. Skjul læste beskeder eller Seneste besked øverst.

Vis Til og Cc i din indbakke

Gå til Indstillinger  > Apps > Mail, og slå Vis Til/Cc til (under Visning af beskeder).

Du kan se postkassen Til/Cc, som samler al post adresseret til dig. Du kan vise eller skjule den ved at trykke på knappen Vis indholdsoversigt øverste venstre hjørne af appen Mail, trykke på Rediger over Postkasser og derefter vælge “Til eller Cc”.

Føj en person til dine kontakter, eller gør personen til VIP

Du kan gemme personer i dine kontakter, så du nemt kan finde deres e-mailbeskeder igen i fremtiden, eller markere dem som VIP, så alle beskeder, du modtager fra dem, automatisk bliver markeret med en stjerne.

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på en persons navn eller e-mailadresse i en besked, og gør et af følgende:

    • Tilføj en ny kontakt: Tryk på Vis kontaktkort, og tryk på Opret ny kontakt. Udfyld andre kontaktoplysninger, og tryk på knappen OK.

    • Føj e-mailadresser til en eksisterende kontakt: Tryk på Vis kontaktkort, og tryk på Føj til eksisterende kontakt. Vælg en kontakt, og tryk derefter på knappen OK.

    • Føj oplysninger til din VIP-liste: Tryk på Føj til VIP.

Vis eller skjul kontaktfotos

  1. Gå til appen Mail på din iPad.

  2. Tryk på knappen Mere i en indbakke øverst på skærmen, og vælg Vis kontaktfotos

Se resumeer af e-mails

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du bruge det til at opsummere de vigtigste punkter i en e-mailbesked eller e-mailtråd. Se Brug Apple Intelligence i Mail.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, forenklet kinesisk, traditionelt kinesisk, japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af funktioner og sprog samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.