Se en e-mail i Mail på iPad

I appen Mail kan du se et eksempel på indholdet af en e-mail uden at åbne den.

Et eksempel på en e-mail i Indbakke, der viser afsenderens navn, hvilken dag e-mailen blev sendt, emnelinjen og de to første linjer i e-mailen.

Se et eksempel på en e-mail og en liste med muligheder

Hold fingeren på en e-mail på en liste i postkassen for at se et eksempel på dens indhold og en liste med muligheder, f.eks. svare på den eller gemme den. Se Udfør hurtige handlinger på iPad.

Se et længere eksempel

På lister i din postkasse viser Mail som standard to linjer tekst i hver e-mail. Du kan vælge at se flere linjer tekst uden at åbne e-mailen.

Gå til Indstillinger  > Mail > Eksempel, og vælg derefter op til fem linjer.

Vis hele e-mailen

Tryk på den e-mail, du vil læse, på listen.

Vis hele samtalen

Gå til Indstillinger  > Mail, og slå derefter Organiser efter tråd til.

Du kan ændre den måde, tråde vises på, ved at redigere andre indstillinger i Indstillinger > Mail – f.eks. Skjul læste beskeder eller Seneste besked øverst.

Vis Til og Cc i din indbakke

Gå til Indstillinger  > Mail, og aktiver derefter Vis Til/Cc.

Du kan se postkassen Til/Cc, som samler al post adresseret til dig. Du viser eller skjuler den ved at trykke på Postkasser, trykke på Rediger og derefter vælge “Til eller Cc”.

Føj en person til dine kontakter, eller gør personen til VIP

Tryk på en persons navn eller e-mailadresse i en e-mail, og gør et af følgende:

  • Tryk på Føj til VIP for at føje personen til din VIP-liste.

  • Tryk på Opret ny kontakt eller Føj til eksisterende kontakt for at føje personen til dine kontakter.

    Du kan tilføje et telefonnummer, andre e-mailadresser og flere oplysninger.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.