Lyt til lydbøger i Bøger på iPad

Brug appen Bøger til at lytte til lydbøger på din iPad.

Skærmen til afspilning af lydbøger med lydbogsomslaget øverst i midten. Under omslaget findes spornummeret, lydbogens navn og dens forfatter. Under navnet på lydbogen findes afspilningsmærket og derunder betjeningsmulighederne afspil, pause, spring tilbage og spring frem. Under betjeningspanelet til afspilleren findes lydstyrkemærket. Nederst på skærmen fra venstre mod højre vises knappen Afspilningshastighed, knappen Interval for vågeblus, knappen Afspilningsmodtager og knappen Sporliste. Knappen Bibliotek er i øverste venstre hjørne.

Afspil en lydbog

På fanen Læser nu eller i samlingen Lydbøger i dit bibliotek trykker du på omslaget og gør derefter et af følgende:

  • Spring frem eller tilbage. Hold de afrundede pile nede, eller skub til bogomslaget, og hold det nede. I Indstillinger  > Bøger kan du ændre det antal sekunder, der springes frem, når du bruger knapperne Frem og Tilbage.

  • Øg eller sænk hastigheden: Tryk på afspilningshastigheden i nederste venstre hjørne for at vælge en anden hastighed. 1x er normal hastighed, 0,75x er 75 % af normal hastighed og så videre.

  • Indstil et interval for vågeblus: Tryk på knappen Vågeblus, og vælg derefter en varighed.

  • Gå til et kapitel: Tryk på knappen Indholdsfortegnelse, og tryk derefter på et kapitel.

    Bemærk: Nogle lydbøger refererer til kapitler som spor eller definerer ikke kapitler.

  • Gå til et bestemt tidspunkt: Træk afspilningsmærket lige under lydbogsomslaget. Det sted, hvor du begyndte at lytte, er markeret med en grå cirkel på tidslinjen. Tryk på cirklen for at gå tilbage til det sted.

Hvis din enhed ikke har Wi-Fi-forbindelse til internettet, afspilles lydbøger via din operatørs mobilnetværk, hvilket kan medføre ekstra omkostninger. Lydbøger over 200 MB kan ikke afspilles via mobilnetværket (iPadOS 13.3 og ældre versioner). Der er oplysninger om, hvordan du administrerer brug af mobildata, i Se eller rediger mobilindstillinger på iPad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.