Juster indstillinger til AirPods med iPad

Du kan ændre forskellige indstillinger – herunder navnet på dine AirPods og hvordan de hver især skal reagere på lange og korte tryk.

  1. Åbn etuiet med AirPods.

  2. Gå til Indstillinger  > Bluetooth på iPad.

  3. Tryk på knappen Indstillinger ud for dine AirPods på listen med enheder.

  4. Foretag en eller flere af følgende handlinger:

    • Rediger navnet på dine AirPods: Tryk på det nuværende navn, skriv et nyt navn, og tryk derefter på OK.

    • Skift, hvad der skal ske, når du holder på tryksensoren: (AirPods Pro) Vælg Venstre eller Højre og vælg derefter, om den skal gøre Siri aktiv eller ændre støjkontrolfunktionen. Du vælger, hvilke funktioner der skal bruges, ved at trykke på en funktion for at slå den til eller fra.

    • Vælg en anden handling til to tryk: (AirPods 1. og 2. generation) Vælg Venstre eller Højre, og vælg derefter en indstilling.

    • Slå Registrer øre automatisk til eller fra: Tryk på Registrer øre automatisk.

      Når Registrer øre automatisk er slået til, registrerer AirPods det, når de er anbragt i dine ører, og afspiller automatisk lyden fra din iPad. Afspilningen sættes på pause, når du tager en af dine AirPods ud. Når du tager begge ud, stopper afspilningen. Hvis du ikke har dine AirPods i, når Registrer øre automatisk er slået til, afspilles lyden gennem højttalerne på iPad.

      Når Registrer øre automatisk er slået fra, afspilles al lyd fra din iPad gennem dine AirPods, selvom du ikke har dem i.

    • Indstil Mikrofon til venstre, højre eller automatisk: Tryk på Mikrofon, og vælg en indstilling.

      Når Mikrofon er indstillet til Automatisk, kan en af dine AirPods fungere som mikrofon. Hvis du kun bruger en af dine AirPods, fungerer den som mikrofon.

      Hvis du vælger Altid venstre eller Altid højre, fungerer den, du vælger, som mikrofon, selvom du tager den ud af øret eller lægger den i etuiet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.