Rediger Live Photos på iPad

I appen Fotos kan du redigere Live Photos, skifte nøglefoto og tilføje sjove effekter som Returner og Sløjfe.

Rediger et Live Photo

Ud over at bruge fotoredigeringsværktøjerne til f.eks. at tilføje filtre eller beskære et foto kan du også ændre nøglefotoet, tilpasse længden eller slå lyden fra i dine Live Photos (tilgængelig på understøttede modeller).

  1. Åbn dit Live Photo, og tryk på Rediger.

  2. Tryk på knappen Live Photo, og gør et af følgende:

    • Indstil et nøglefoto: Flyt den hvide ramme på billedfremviseren, tryk på Indstil som nøglefoto, og tryk derefter på OK.

    • Tilpas et Live Photo: Træk i en af enderne af billedfremviseren for at vælge de billeder, der vises på dit Live Photo.

    • Opret et stillbillede: Tryk på Live-knappen nederst på skærmen for at slå Live-funktionen fra. Dit Live Photo bliver til et stillbillede af nøglefotoet.

    • Slå lyden fra for et Live Photo: Tryk på knappen Lydløs øverst på skærmen. Tryk igen for at slå lyden til.

    Et Live Photo i funktionen Rediger. På venstre side af skærmen er knappen Live valgt. Fotoet er midt på skærmen, og Live Photo-billederne vises under det. Det valgte billede til nøglefotoet har et hvidt omrids, og over billedet vises muligheden Opret nøglefoto.

Se Tag et Live Photo.

Føj effekter til et Live Photo

Du kan føje effekter til Live Photos for at ændre dem til sjove videoer (på understøttede modeller).

  1. Åbn dit Live Photo.

  2. Skub op for at se effekterne, og vælg derefter en af følgende muligheder:

    • Sløjfe: Gentager bevægelsen i en endeløs videosløjfe.

    • Returner: Spoler bevægelsen frem eller tilbage.

    • Lang eksponering: Simulerer lang eksponering på et spejlreflekskamera ved at gøre bevægelse sløret.

Se Tag et Live Photo.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.