Brug Siri til at afspille musik på iPad

Du kan bruge Siri til at styre musikafspilning i Musik-appen .

Brug Siri

Kald på Siri, og sig derefter det, du vil have udført. Siri understøtter en lang række kommandoer:

  • Afspil Apple Music: Du kan afspille en hvilken som helst sang (“Play ‘I’m a Mess’ af Bebe Rexha”), en kunstner (“Spil Ariana Grande”), et album, en playliste eller en station. Du kan afspille musik på AirPlay 2-kompatible enheder i et bestemt rum (“Spil det nyeste album fra Christina Aguilera i stuen”). Du kan også afspille populære sange fra forskellige år (“Spil sang nr. 1 fra 1990”).

  • Brug Siri som din personlige discjockey: Sig f.eks. “Spil mit Chill Mix” eller “Spil noget, jeg godt kan lide”.

  • Føj musik fra Apple Music til dit bibliotek: (Kræver abonnement på Apple Music) Sig for eksempel “Føj ‘Nobody’ fra Mitski til mit bibliotek”. Eller du kan sige “Føj dette til mit bibliotek”, mens noget bliver afspillet.

  • Føj en sang eller et album til en playliste: Sig f.eks. “Føj denne sang til min playliste Træning” eller “føj dette album til min søndag morgen-playliste”, mens du afspiller en sang.

  • Få flere oplysninger om den sang, der afspilles: Sig “Hvad bliver spillet?”, “Hvem synger denne sang?” eller “Hvem har skrevet denne sang?”

  • Afspil sange på baggrund af deres tekst: Sig “Spil en sang med teksten”, og sig derefter en nøglesætning fra teksten.

Lær at spørge Siri

Siri kan også hjælpe dig med at finde musik i iTunes Store. Se Hent musik, film, tv-udsendelser m.m. i iTunes Store på iPad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.