Hent musik på iPad

Hør musik, der er gemt på iPad, samt musik streamet via internettet. Du kan opbygge et musikbibliotek, som er din samling af sange og album, på mange måder.

Bemærk: Tjenesterne og funktionerne findes ikke i alle lande og områder, og funktionerne kan variere efter område. Du skal måske betale ekstra gebyrer, når du bruger en mobilforbindelse.

Abonner på Apple Music

Når du abonnerer på Apple Music, kan du begynde at lytte til millioner af sange fra Apple Music-kataloget med det samme. Hvis du vil have adgang til dit musikbibliotek på alle dine enheder, skal du slå Synkroniser bibliotek til (gå til Indstillinger  > Apps > Musik). Herefter kan du tilføje og hente sange, så du altid kan afspille dine favoritter, selv når du er offline.

Tip: Køb et familieabonnement på Apple Music, så alle i din familiedelingsgruppe kan dele et abonnement på Apple Music.

Overfør eksisterende musik fra andre musiktjenester

Med et abonnement kan du nemt overføre din musik fra andre musiktjenester til Apple Music. Tryk på dit profilsymbol i nederste venstre hjørne i indholdsoversigten, og tryk på Overfør musik fra andre tjenester. Følg instruktionerne på skærmen for at overføre dit eksisterende bibliotek eller dine eksisterende playlister.

Køb musik fra iTunes Store

Hvis du ikke abonnerer på Apple Music, og du vil tilføje dine favoritsange eller -album, kan du købe og hente musik fra iTunes Store. Og hvis du tidligere har købt emner fra iTunes Store, kan du hente dem til dine godkendte computere og enheder (op til 10 i alt).

Overfør musik fra din Mac eller Windows-enhed

Opret forbindelse til din Mac eller Windows-enhed for at overføre og opdatere musik mellem din iPad og din enhed. Du synkroniserer understøttet indhold ved at bruge Musik (macOS 10.15 og nyere versioner) eller iTunes (macOS 10.14 og tidligere versioner).

Når du køber adgang til film, tv-udsendelser, musik, musikvideoer, e-bøger, lydbøger eller ringetoner fra Apple, kan du også vælge at hente disse emner og beholde dem permanent på en kompatibel iPhone, iPad, Mac eller pc. Apple kan ikke tilbagekalde indhold, som du har hentet, og du kan altid få adgang til hentet indhold uden at have forbindelse til internettet.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.