Slå Siri-forslag til eller fra på iPad

Når du slår Siri-forslag til, får du forslag til handlinger i nogle apps, endda før du beder om det. Når du f.eks. modtager en invitation i Mail, bliver du spurgt, om du vil føje den til din kalender. Eller du får forslag til relaterede websider, når du gennemser websider. Du kan også tilpasse de apps, Siri har adgang til.

Slå Siri-forslag til eller fra i en app

Siri-forslag er som standard slået til i dine apps. Du kan altid slå dem fra eller ændre indstillingerne.

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Siri (eller Apple Intelligence & Siri), og tryk på Apps.

  3. Tryk på en app, og slå indstillinger til eller fra.

Rediger indstillinger til Siri-forslag

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Siri (eller Apple Intelligence & Siri), og slå derefter følgende til eller fra:

    • Foreslå apps før søgning

    • Tillad notifikationer

    • Vis i appbibliotek

    • Vis, når der deles

    • Vis lytteforslag

Dine personlige oplysninger – som krypteres og forbliver private – holdes ajour på alle dine enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Når Siri lærer om dig på en enhed, forbedres din oplevelse med Siri på dine andre enheder. Hvis du ikke vil have, at Siris individuelle tilpasning opdateres mellem dine enheder, kan du slå Siri fra i indstillingerne til iCloud. Se Administrer Siris individuelle tilpasning på tværs af dine Apple-enheder.

Siri er designet til at beskytte dine oplysninger, og du kan vælge det, du vil dele. Du kan få flere oplysninger på webstedet Søgning og anonymitet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.