Opret, administrer og hold styr på en kode til Skærmtid på iPad

Du kan oprette en kode, der skal indtastes, før du kan ændre indstillinger til Skærmtid, som du har valgt til dig selv eller et barn under 18 år (alderen afhænger af land eller område). Når du har indstillet din egen eller et barns kode, kan du ændre eller fjerne den senere i Indstillinger. Du kan også få notifikationer, når barnets kode bliver brugt.

Skærmen Administrer skærmtid for et barn i familien viser, hvornår adgangskoden sidst blev brugt, og på hvilken enhed den blev brugt.

Opret en kode til Skærmtid

Når du har indstillet en kode til Skærmtid, skal den indtastes, før du kan ændre de indstillinger, du har valgt til dig selv eller et barn.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Skærmtid, og gør derefter et af følgende:

    • Indstil din egen kode: Rul ned, og tryk på Lås indstillinger til Skærmtid.

    • Indstil en kode til et barn: Rul ned, og vælg et familiemedlem i din familiedelingsgruppe. Rul ned, tryk på Administrer skærmtid, og tryk på Lås indstillinger til Skærmtid.

      Hvis du ikke kan se din familiedelingsgruppe, skal du kontrollere, om du er logget ind på din Apple-konto og har indstillet Familiedeling. Se Log ind på din Apple‑konto og Indstil Familiedeling på iPad.

  3. Skriv en firecifret kode, og skriv koden igen for at bekræfte den.

    Bemærk: Når du har indstillet din egen kode, kan du også indstille Gendannelse af kode til Skærmtid. Hvis du indstiller denne funktion, kan du bruge din Apple-konto til at nulstille din kode til Skærmtid, hvis du skulle glemme den.

Skift kode til Skærmtid

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Skærmtid, og gør derefter et af følgende:

    • Skift kode til dig selv: Rul ned, tryk på Skift kode til Skærmtid, og vælg Skift kode til Skærmtid.

    • Skift et barns kode: Rul ned, og vælg et familiemedlem i din familiedelingsgruppe. Rul ned, tryk på Administrer skærmtid, tryk på Skift kode til Skærmtid, og vælg Skift kode til Skærmtid.

      Hvis du ikke kan se din familiedelingsgruppe, skal du kontrollere, om du er logget ind på din Apple-konto og har indstillet Familiedeling. Se Log ind på din Apple‑konto og Indstil Familiedeling på iPad.

  3. Skriv din nuværende kode (hvis du ændrer din egen kode) eller din sekscifrede kode til iPad (hvis du ændrer et familiemedlems kode).

  4. Skriv en ny firecifret kode, og skriv den nye kode igen for at bekræfte den.

    Tip: Hvis dit barn lærer koden til Skærmtid, kan du ændre den og slå Skærmfri tid til for resten af dagen. Se Planlæg tid væk fra skærmen.

Fjern en kode til Skærmtid

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Skærmtid, og gør derefter et af følgende:

    • Fjern din egen kode: Rul ned, tryk på Skift kode til Skærmtid, og vælg Slå kode til Skærmtid fra.

    • Fjern et barns kode Rul ned, og vælg et familiemedlem i din familiedelingsgruppe. Rul ned, tryk på Administrer skærmtid, tryk på Skift kode til Skærmtid, og vælg Slå kode til Skærmtid fra.

      Hvis du ikke kan se din familiedelingsgruppe, skal du kontrollere, om du er logget ind på din Apple-konto og har indstillet Familiedeling. Se Log ind på din Apple‑konto og Indstil Familiedeling på iPad.

  3. Skriv din nuværende kode (hvis du ændrer din egen kode) eller din sekscifrede kode til iPad (hvis du ændrer et barns kode).

Se, hvornår en kode til Skærmtid sidst blev brugt

Hvis du indstiller en kode til Skærmtid for et barn, kan du også se, hvornår koden sidst blev brugt – og på hvilken enhed.

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Skærmtid, rul ned, og vælg et barn i din familiedelingsgruppe.

    Hvis du ikke kan se din familiedelingsgruppe, skal du kontrollere, om du er logget ind på din Apple-konto og har indstillet Familiedeling. Se Log ind på din Apple‑konto og Indstil Familiedeling på iPad.

  3. Rul ned, og tryk på Administrer skærmtid.

    Hvis et barns kode til Skærmtid bruges på barnets enhed, får forælderen/værgen en notifikation. Du kan slå notifikationer om brug af kode til Skærmtid fra ved at gå til Indstillinger > Skærmtid > [barnets navn] > Administrer skærmtid > Tilpas notifikationer > Slå kode til Skærmtid fra.

    Bemærk: Brug af kode til Skærmtid vises kun på iPad med iPadOS 18.5 eller en nyere version, når barnets kode bruges på en enhed med iPadOS 18.5, iOS 18.5, macOS 15.5 eller en nyere version.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.