Åbn og vis flere vinduer i en app på iPad

Åbn et nyt vindue i en app

  1. Hold en finger på appsymbolet for en app, der understøtter flere vinduer (f.eks. Mail, Noter, Safari, Arkiver og andre), indtil der vises en menu.

  2. Vælg Nyt vindue fra menuen.

    En hjemmeskærm på iPad. Appmenuen til Freeform er åben, og der vises en liste med handlinger, du kan vælge, f.eks. åbne et nyt vindue i appen, oprette en ny tavle, vise alle åbne vinduer m.fl.

Bemærk: Du kan også åbne et nyt vindue i en app ved at trække appsymbolet fra Dock oven på et andet vindue fra den samme app eller trække indhold (f.eks. en note eller en e-mailbesked) ud af appvinduet eller til kanterne på iPad for at åbne et vindue med kun det indhold.

Se en apps åbne vinduer

Når du har flere åbne vinduer i en app, kan du vise alle åbne vinduer i en bestemt app samtidig med App Exposé.

  1. Gør et af følgende:

    • Skub op fra bunden af skærmen for at få vist Dock.

    • Gå til hjemmeskærmen.

  2. Hold en finger på den app med vinduer, som du vil have vist, på hjemmeskærmen eller i Dock, og tryk derefter på Vis alle vinduer, eller tryk på et bestemt vindue, som er anført under Åbne vinduer.

    Bemærk: Hvis du holder fingeren for længe på en app på hjemmeskærmen, begynder alle appsene at vrikke. Tryk på OK øverst til højre, og prøv igen.

    En iPad-skærm med åbne vinduer i appen Mail. Appmenuen til appen i et af vinduerne vises.

    Tip: Du kan også vise åbne vinduer i en app på følgende måde: Skub op fra bunden af skærmen, stop på midten for at åbne Exposé, og tryk på et af appsymbolerne for at åbne App Exposé for den pågældende app.

Se Skift mellem apps på iPad.

Vis skjulte vinduer for en app

Når du skifter til en app med skjulte vinduer, der enten er minimerede, på fuld skærm eller bag en anden app, vises en pilleformet knap, som du kan trykke på for at vise alle appens åbne vinduer.

En iPad-skærm med to åbne apps og den pilleformede knap Vis alle vinduer, som viser alle åbne vinduer i den ønskede app, når der trykkes på knappen.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.