Se en apps åbne vinduer og arbejdsområder

I mange apps til iPad – f.eks. Mail, Noter, Safari og Arkiver – kan du have flere vinduer åbne. Du kan se alle de åbne vinduer til en app, herunder dem i Split View og Slide Over.

Se en apps åbne vinduer

  1. Gør et af følgende:

    • Skub op fra bunden af skærmen for at få vist Dock.

    • Gå til hjemmeskærmen.

  2. Hold en finger på den app, hvor du vil se vinduer, og tryk derefter på Vis alle vinduer.

    Bemærk: Hvis du holder fingeren for længe på en app, begynder alle appsene at vrikke. Tryk på OK eller på knappen Hjem (på en iPad med knappen Hjem), og prøv igen.

De åbne vinduer i nogle apps vises som miniaturer på den nederste del af skærmen. Når du trykker på en miniature, vises dens indhold i det aktuelle vindue på fuld skærm. Når apps vises i Split View, kan du se en apps åbne vinduer ved at trykke på knappen Betjeningsmuligheder til multitasking øverst i en åben app.

Opret nye vinduer i en app

Når en apps åbne vinduer vises som miniaturer (på den nederste del af skærmen), ser du knappen Nyt vindue. Tryk på den for at oprette et nyt vindue i appen. Tryk på knappen Betjeningsmuligheder til multitasking i Split View for at få vist appens åbne vinduer som miniaturer, og tryk derefter på knappen Nyt vindue.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.