Rapporter hændelser i trafikken i Kort på iPad

I appen Kort på en iPad med Wi-Fi + Cellular kan du rapportere uheld, farer, hastighedskontroller og vejarbejde, og du kan rapportere, når hændelserne er ryddet (funktionerne afhænger af område og land).

Apple evaluerer modtagne hændelsesrapporter. Når tilliden til rapporterne er høj, vises hændelsesmærker – f.eks. for farer og uheld – også i appen Kort for andre brugere.

Bemærk: Hvis hastighedskontroller understøttes, vises de ikke med hændelsesmærker. Der vises i stedet notifikationer om hastighedskontroller, når du følger trinvis vejvisning.

Rapporter hændelser i trafikken

Siri: Sig f.eks.:

  • “Rapporter en hændelse”

  • “Der ligger noget på vejen”

  • “Der er en hastighedskontrol her”

Lær at bruge Siri.

Hvis du har en iPad med Wi-Fi + Cellular, kan du trykke på rutekortet nederst på skærmen, trykke på Rapporter en hændelse og vælge en mulighed, mens du får trinvis kørselsvejledning.

Rapporter status for en fare eller et uheld

Der kan blive vist mærker for fare og uheld på et kort. Hvis du har en iPad med Wi-Fi + Cellular, kan du i udvalgte lande og områder rapportere, om hændelser ikke længere udgør en hindring for trafikken, når du er i nærheden af dem.

Siri: Sig f.eks.: “Faren er væk” eller “Ryd op efter uheldet.” Lær at bruge Siri.

Du kan gøre følgende uden at bruge Siri:

  1. Tryk på hændelsesmærket.

  2. Tryk på Ryddet eller Er her stadig.

    (Du kan ikke fjerne rapporter om hastighedskontrol).

Apple evaluerer modtagne hændelsesrapporter. Når tilliden til rapporter om, at en hændelse ikke længere er en hindring, er høj, fjernes dens mærke fra Kort.

Bemærk: Nogle funktioner til Wi-Fi + Cellular-modeller er ikke tilgængelige i alle lande og områder og kræver et abonnement på mobildata, og at Mobildata er slået til i Indstillinger > Kort.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.