Bloker, filtrer og rapporter beskeder på iPad

I appen Beskeder kan du blokere uønskede beskeder, filtrere beskeder fra ukendte afsendere og rapportere spam- eller reklamebeskeder.

Bloker beskeder fra en bestemt person eller et bestemt nummer

  1. Tryk på navnet eller nummeret øverst i en samtale i Beskeder.

  2. Tryk på knappen Info , rul ned, og tryk derefter på Bloker.

Du kan se og administrere din liste med blokerede kontakter og telefonnumre ved at gå til Indstillinger  > Beskeder > Blokerede kontakter. Se Apple-supportartiklen Blokering af telefonnumre, kontakter og e-mails på iPhone, iPad eller iPod touch.

Filtrer beskeder fra ukendte afsendere

Med iMessage kan du filtrere beskeder fra ukendte afsendere, så du ikke får notifikationer fra dem.

Gå til Indstillinger  > Beskeder, rul ned til Filtrer beskeder, og slå derefter Filtrer ukendte afsendere til.

Når denne indstilling er slået til, kan du kun se beskeder fra personer, der ikke er i dine kontakter, hvis du går til Filtre > Ukendte afsendere.

Bemærk: Du kan ikke åbne links i en besked fra en ukendt afsender, før du føjer afsenderen til dine kontakter eller svarer på beskeden.

Rapporter spam- eller reklamebeskeder

Du kan rapportere spambeskeder til Apple, når du bruger iMessage. Afhængigt af udbyderen og dit land eller område kan du også rapportere spam, som du modtager med sms og mms.

Hold en finger på spambeskeden på listen med beskeder, og tryk på Rapporter reklame. Hvis du har åbnet beskeden, kan du også rulle til bunden af beskeden, trykke på Rapporter reklame og derefter trykke på Slet og rapporter reklame.

Afsenderens oplysninger og beskeden sendes til Apple, og beskeden slettes permanent fra din iPad.

Bemærk: Rapportering af reklame eller spam forhindrer ikke afsenderen i at sende beskeder, men du kan blokere nummeret, så du ikke længere modtager dem.

Hvis du ikke kan se muligheden for at rapportere spam- eller reklamebeskeder, som du modtager via sms eller mms, skal du kontakte operatøren. Se Apple-supportartiklen iPhone-support og -funktioner ved brug af mobiloperatører.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.