Se sammen med SharePlay i Apple TV-appen på iPad

I Apple TV-appen kan du streame tv-udsendelser og film synkront med venner og familie vha. SharePlay, når du taler med dem i et FaceTime-opkald. Betjeningspanelet deles, så alle i opkaldet kan sætte på pause og spole frem og tilbage. Lydstyrken justeres automatisk, så I kan blive ved med at tale sammen, mens I ser noget. (Indstillinger som undertekster og lydstyrke styres separat af hver person).

Et FaceTime-opkald, der viser, at videoindhold fra Apple TV+ bliver delt i opkaldet. FaceTime-betjeningspanelet findes øverst på skærmen, videoen afspilles lige under betjeningspanelet, og betjeningspanelet til afspilning findes nederst på skærmen.

Bemærk: Nogle apps, som understøtter SharePlay, kræver abonnement. Hvis du vil se en film eller tv-udsendelse sammen med andre, skal alle deltagerne have samme type adgang til indholdet på deres egen enhed i en app, der understøtter SharePlay, enten via et abonnement eller et køb. Enheden skal opfylde minimumsystemkravene for SharePlay. SharePlay understøtter måske ikke deling af visse film eller tv-serier på tværs af forskellige lande eller områder. FaceTime, visse FaceTime-funktioner og andre Apple-tjenester er muligvis ikke tilgængelige i alle lande eller områder.

Start SharePlay i Apple TV-appen

Med iPadOS 15.1 og nyere versioner kan du starte et FaceTime-opkald i Apple TV-appen, mens du udforsker eller ser videoindhold, og dele emnet synkront med andre deltagere vha. SharePlay. Alle deltagere i opkaldet skal have samme type adgang til indholdet på deres egen enhed via et abonnement eller køb. Enheden skal opfylde minimumsystemkravene for SharePlay og skærmdeling.

  1. Find en udsendelse eller film, du vil dele, og tryk på den for at se oplysninger om den.

  2. Tryk på knappen Del øverst til højre, og tryk derefter på SharePlay.

  3. Tryk i feltet Til, indtast de kontakter, du vil dele med, og tryk derefter på FaceTime.

  4. Når der oprettes forbindelse i FaceTime-opkaldet, skal du trykke på Start eller Afspil for at begynde at bruge SharePlay.

    Modtagerne skal trykke på Åbn for at se med.

Bemærk: Hvis indholder kræver et abonnement, kan personer, som ikke abonnerer, oprette et abonnement, før de begynder at se.

Send det, du ser i SharePlay, til Apple TV

Når afspilningen af videoen starter, kan du streame den til Apple TV og nyde indholdet på den store skærm. Tryk på knappen AirPlay, og vælg derefter Apple TV som afspilningsmodtager.

Videoen afspilles synkroniseret på Apple TV, og du kan fortsætte samtalen på din iPad.

Se Se sammen med SharePlay i Brugerhåndbog til Apple TV.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.