Gør mere med Apple Pencil

Med Apple Pencil får du en helt ny oplevelse på iPad. Du kan notere, tegne, markere og redigere i de apps, du bruger hver dag.

En hurtignote er åben nederst til højre over et Keynote-dokument.

Skriv en hurtignote

Med Hurtignoter kan du notere idéer og tilføje links, uanset hvad du foretager dig på din iPad. Skub Apple Pencil fra det nederste højre hjørne i iPad, tryk på noten, og begynd at skrive.

En Freeform-tavle med tegninger af planter og tegneværktøjer nederst.

Fri plads til at samle ideer med Freeform

Appen Freeform giver et fleksibelt lærred, hvor du kan se og dele dine ideer på ét sted. Du kan oprette diagrammer med nye projekter, brainstorme din næste store idé, eller tegne sammen med en ven i FaceTime. Tryk på knappen Ny tavle for at oprette en tavle, og begynd derefter at tegne med Apple Pencil. Brug værktøjer som f.eks. vandfarvepenslen, kalligrafipennen og overstregningstuschen til at udtrykke dine idéer på en tavle – den eneste grænse er din fantasi.

En titel føjes til et Keynote-lysbillede. I takt med at tekst skrives i hånden med Apple Pencil, bliver ordene til indtastet tekst.

Gør håndskrift til indtastet tekst

Du kan skrive i et hvilket som helst tekstområde med Apple Pencil, og dine ord konverteres automatisk til indtastet tekst. Din håndskrift omdannes til tekst direkte på din iPad, så du kan holde det skrevne for dig selv. Gå til Indstillinger , tryk på Apple Pencil, og slå Skrible til.

Et skærmbillede af et Keynote-dokument med kommentarer skrevet med det blå tuschværktøj.

Foretag markering på et skærmbillede

Tag hurtigt et skærmbillede, og foretag markering på det, så du kan give let forståelig feedback til et gruppeprojekt. Tag et skærmbillede ved at skubbe Apple Pencil fra det nederste venstre hjørne på iPad, og brug derefter tegneværktøjerne til at tilføje dine tanker. Tryk på knappen Del for at dele din feedback.

Vil du vide mere?

Tilgængeligheden af funktioner kan variere afhængigt af dit sprog og land eller område.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.