Se flere livestreams med sport i Apple TV-appen på iPad

På iPad kan du afspille op til fire livestreams med sport samtidig vha. Multivisning.

Bemærk: Der kræves også et abonnement på MLS Season Pass (til MLS) eller Apple TV (til Friday Night Baseball og Sunday Night Soccer). Muligheden for at se flere kampe på samme tid afhænger af tidsplaner og tidspunktet.

Se flere livestreams med sport

  1. Gå til Apple TV-appen på din iPad.

  2. Tryk på Hjem, rul ned, tryk på Sports, og start derefter en livekamp:

  3. Mens du ser en kamp, kan du trykke på skærmen for at få vist betjeningspanelet til afspilning og derefter gøre et af følgende:

    • Tryk på knappen Multivisning øverst til venstre, og tryk på en kamp under Tilføj flere.

    • Tryk på Livesport eller Se videre nederst til venstre, hold en finger på en livekamp, og tryk derefter på Se i multivisning.

  4. Du kan gøre at af følgende, når du bruger Multivisning:

    • Tilføj en stream: Skub op fra bunden, og tryk på en stream i rækken Tilføj flere.

    • Flyt streams: Hold en finger på en stream, og træk den derefter til en ny placering.

    • Skift til lyden fra en anden stream: Tryk på en stream for at fokusere på den.

      Bemærk: Knappen Lyd vises i nederste højre hjørne af den stream, der afspiller lyd.

    • Se en stream på fuld skærm: Tryk på en stream, og tryk derefter på knappen Fuld skærm. Tryk på knappen Multivisning for at vende tilbage til multivisning.

    • Slet en stream fra multivisning: Tryk på en stream, og tryk derefter på knappen Slet.

    • Slut multivisning: Tryk på knappen Tilbage. Tryk på knappen Multivisning for at vende tilbage til multivisning.

Rediger layout på sportsstreams

Du kan ændre layoutet på streams i nettet på følgende måder:

  • Når der er valgt to streams: Tryk på knappen Net øverst til højre for at se streams i forholdet 70/30. Tryk på knappen Net igen for at se alle streams i den samme størrelse.

  • Når der er valgt fire streams: Tryk på knappen Net øverst til højre for at se streams i forholdet 70/30 (en stream i 70 procents størrelse, tre streams i 30 procents størrelse). Tryk på knappen Net igen for at se alle streams i den samme størrelse.

Abonnement på Apple TV kræves, hvilket i nogle lande og områder muligvis inkluderer nogle eller alle følgende muligheder: Friday Night Baseball, Major League Soccer (MLS) og Formel 1. Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Abonnement på Apple TV indeholder ikke abonnementstjenester fra tredjeparter eller indhold, der kan lejes eller købes i Apple TV-appen.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.