Se eller rediger indstillinger til mobildata på iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller)

Du kan slå mobildatatjeneste til, slå mobiltjeneste til eller fra og indstille, hvilke apps og tjenester der må bruge mobildata. Hos nogle operatører kan du også ændre dit dataabonnement.

Kontakt udbyderen af den trådløse tjeneste for at få hjælp til mobilnetværkstjenester og fakturering.

Bemærk: Wi-Fi + Cellular-modeller understøtter ikke telefontjenester via mobilnetværk. De understøtter kun datatransmission via mobilnetværk. Hvis du vil foretage telefonopkald på en iPad, skal du bruge Wi-Fi-opkald og en iPhone.

Om datatransmission via mobilnetværk

Hvis iPad har forbindelse til internettet vha. et mobildatanetværk, vises et symbol, der identificerer mobilnetværket, på statuslinjen.

Understøttede modeller kan oprette forbindelse til 5G-netværk. Se Apple-supportartiklen Brug af 5G med din iPad.

Hvis Mobildata er slået fra, bruger alle datatjenester kun Wi-Fi, også e-mail, webbrowsing og push-notifikationer. Hvis Mobildata er slået til, skal der evt. betales til operatøren. Hvis du for eksempel bruger visse funktioner og tjenester, som overfører data, såsom Beskeder, kan det medføre yderligere betaling på dit dataabonnement.

Føj et mobilabonnement til din iPad

Hvis du tidligere har indstillet et mobilabonnement, skal du gå til Indstillinger  > Mobilnetværk, trykke på Tilføj et nyt abonnement og derefter følge instruktionerne på skærmen.

Se Indstil mobiltjeneste på din iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller), hvis du ikke har indstillet et abonnement.

Se eller rediger din mobildatakonto

Gå til Indstillinger  > Mobildata, og tryk derefter på Administrer [kontonavn] eller Operatørtjenester.

Vælg indstillinger til dataforbrug, ydeevne, batteritid m.m. i forbindelse med mobildata

Du slår Mobildata til og fra ved at gå til Indstillinger  > Mobilnetværk.

Når Mobildata er slået til, kan du vælge indstillinger ved at gå til Indstillinger > Mobilnetværk > Indstillinger til data og derefter gøre et af følgende:

  • Reducer forbruget af mobildata: Slå Lav datafunktion til, eller tryk på Datafunktion, og vælg Lav datafunktion (afhængigt af din iPad-model). Funktionen sætter automatiske opdateringer og baggrundsopgaver på pause, når iPad ikke har forbindelse til Wi-Fi.

  • Undgå roaminggebyrer: Slå dataroaming fra. Når du er i et område, der ikke dækkes af din udbyders netværk, tillader dataroaming internetadgang over et mobildatanetværk. Slå dataroaming fra for at undgå at skulle betale for roaming, når du rejser.

Afhængigt af din iPad-model, din operatør og dit område har du måske adgang til følgende mulighed:

  • Slå LTE til og fra: Hvis du slår LTE til, indlæses data hurtigere.

modeller, der understøtter 5G, kan du gøre følgende:

  • Brug den smarte datafunktion til at optimere batteritiden: Tryk på Tale og data, og vælg 5G auto. Med denne funktion skifter din iPad automatisk til LTE, når 5G-hastigheden ikke giver mærkbart bedre ydeevne.

  • Brug video i højere kvalitet og FaceTime HD på 5G-netværk: Tryk på Datafunktion, og vælg Tillad mere data på 5G.

Indstil en Internetdeling for at dele internetforbindelsen fra iPad

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Mobilnetværk, og slå Mobildata til.

  3. Tryk på Indstil Internetdeling, og følg derefter instruktionerne i Del din internetforbindelse fra din iPad (Wi-Fi + Cellular) med Internetdeling.

Indstil brug af mobildata for apps og tjenester

Gå til Indstillinger  > Mobildata, og slå Mobildata til eller fra for apps (f.eks. Kort) eller tjenester (f.eks. Hjælp til Wi-Fi), der bruger mobildata.

Hvis en indstilling er slået fra, bruger iPad kun Wi-Fi til den pågældende tjeneste.

Bemærk: Hjælp til Wi-Fi er som standard slået til. Hvis Wi-Fi-forbindelsen er dårlig, skifter Hjælp til Wi-Fi automatisk til mobildata for at forstærke signalet. Når du har en dårlig Wi-Fi-forbindelse, bliver du ved med at bruge mobilnetværket til internetforbindelsen. Det betyder, at du måske vil bruge flere mobildata og pådrage dig flere gebyrer. Det afhænger af dit dataabonnement. Se Apple-supportartiklen Om Hjælp til Wi-Fi.

Lås dit SIM-kort

Hvis din enhed bruger et SIM-kort til mobildata, kan du låse kortet med et personligt identifikationsnummer (en PIN-kode) for at forhindre andre i at bruge kortet. Derefter låses kortet automatisk, hver gang du genstarter din enhed eller fjerner SIM-kortet, og du skal skrive PIN-koden. Se Sådan bruger du en PIN-kode til SIM-kortet i din iPhone eller iPad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.