Dikter tekst på iPad

Med Diktering på iPad kan du diktere tekst alle de steder, hvor du kan skrive. Du kan bruge indtastning eller håndskrift til Diktering. Tastaturet eller værktøjspaletten kan være åben, mens du bruger Diktering, så du hurtigt kan skifte mellem at tale eller bruge indtastning eller håndskrift til at indsætte og redigere tekst. Du kan f.eks. vælge tekst med berøring eller Apple Pencil og erstatte det med din stemme.

Anmodninger til Diktering behandles på din enhed på mange sprog – det kræver ikke internetforbindelse. Når du dikterer i et søgefelt, kan den dikterede tekst blive sendt til søgeudbyderen med henblik på behandling af søgningen.

Bemærk: Diktering er muligvis ikke tilgængelig på alle sprog og i alle lande og områder, og funktionerne kan variere efter område. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Du skal muligvis betale for mobildata, når du bruger Diktering. (Se Se eller rediger indstillinger til mobildata på iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller)).

Slå Diktering til

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Generelt, og tryk derefter på Tastatur.

  3. Vælg Slå Diktering til. Tryk på Slå Diktering til, hvis der vises en besked.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger og lader dig vælge, hvad du vil dele, ved at trykke på Om diktering og anonymitet under Diktering eller gå ind på Apples websted om anonymitet.

Se Dikter tekst, mens du bruger et eksternt Apple-tastatur, hvis du bruger et eksternt tastatur.

Dikter tekst

Dikter tekst, og brug stemmekommandoer til at redigere og formatere indhold.

Tastaturet på skærmen er åbent i appen Noter. Knappen Diktering nederst på skærmen er valgt, og knappen Diktering vises under indsætningsmærket i tekstfeltet.
  1. Tryk i tekstfeltet for at placere indsætningsmærket, hvor du vil begynde at diktere tekst.

  2. Tryk på knappen Diktering på tastaturet på skærmen eller i et tekstfelt, hvor den vises.

  3. Når knappen Diktering vises i nærheden af indsætningsmærket i tekstfeltet, kan du begynde at diktere din tekst.

  4. Gør et af følgende:

    • Tilføj emoji: Sig navnet på en emoji, f.eks. “hjerte-emoji” eller “bil-emoji.”

    • Tilføj skilletegn: Sig navnet på tegnet, f.eks. “udråbstegn.”

      Bemærk: På understøttede sprog indsætter Diktering automatisk kommaer, punktummer og spørgsmålstegn, mens du dikterer. Du kan slå automatisk tegnsætning fra ved at gå til Indstillinger  > Generelt > Tastatur og derefter slå Automatisk tegnsætning fra.

    • Tilføj et linjeskift: Sig “ny linje” eller “nyt afsnit.”

    • Rediger tekst: Sig “vælg” eller “slet” fulgt af det udtryk, du vil ændre.

    • Stav et ord: Sig f.eks. ”Lad os invitere Stefan S-T-E-F-A-N”, eller “Ret te til T”.

    • Fortryd eller gentag en kommando: Sig ”fortryd” eller ”gentag”, hvis du skifter mening eller vil gentage en kommando.

  5. Når du er færdig, skal du trykke på knappen Dikter eller sige “stop diktering”. Diktering stopper automatisk, når du ikke har talt i 30 sekunder.

Du kan se en komplet liste med de kommandoer, du kan bruge, mens du dikterer, i Kommandoer til diktering af tekst.

Når du bruger et tastatur til et andet sprog, kan du også bruge Diktering på det pågældende sprog. Se Tilføj eller skift tastaturer.

Sluk Diktering fra

  1. Gå til appen Indstillinger  på din iPad.

  2. Tryk på Generelt, og tryk derefter på Tastatur.

  3. Vælg Slå Diktering fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.