Del din forventede ankomsttid i Kort på iPad

Du kan dele din forventede ankomsttid, mens du følger vejvisning i bil, på cykel og til fods, så du kan underrette venner og familie om, hvornår du sandsynligvis ankommer. Din forventede ankomsttid opdateres automatisk, hvis der er større forsinkelser, så det er ikke nødvendigt at sende opfølgende beskeder undervejs.

Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Nogle funktioner i Kort på iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller) kræver et abonnement på mobildata, og at Mobildata er slået til i Indstillinger > Apps > Kort. Du skal måske betale udbyderens standardgebyrer for data og sms. Se Se eller rediger din mobildatakonto.

Del din forventede ankomsttid

Siri: Bed Siri om noget, f.eks. “Del min forventede ankomsttid”. Lær at bruge Siri.

Eller uden at bruge Siri:

  1. Gå til appen Kort på din iPad.

  2. Søg efter det sted, du vil hen, og tryk på Start.

  3. Tryk på rutekortet nederst på skærmen, og tryk derefter på Del ankomst.

    Hvis du ikke kan se Del ankomst, skal du sørge for, at den er slået til i Indstillinger  > Apps > Kort.

  4. Vælg en eller flere af de foreslåede kontakter, eller tryk på Åbn Kontakter for at finde en kontakt.

  5. Du deler din forventede ankomsttid med flere kontakter ved at trykke på ”Deler med” nederst på skærmen og derefter trykke på Åbn kontakter.

Du kan også bruge appsene Beskeder, Find og Kontakter til at dele din lokalitet med andre. Se Del din lokalitet i Beskeder, Del din lokalitet i Find eller Rediger kontakter.

Stop deling af din forventede ankomsttid

  1. Gå til appen Kort på din iPad.

  2. Åbn rutekortet for en rejse, der er i gang.

  3. Tryk på “Deler med” nederst på skærmen, og tryk derefter på Stop deling af ankomst under hver enkelt kontakts navn.

Del automatisk din forventede ankomsttid til en knappenål

Når du føjer en kontakt til et fastgjort sted i Steder, modtager kontakten automatisk din forventede ankomsttid, når du starter trinvis rutevejledning til lokaliteten.

  1. Gå til appen Kort på din iPad.

  2. Tryk på Steder, og tryk derefter på Fastgjort. Se Føj en knappenål til Steder.

  3. Tryk på knappen Oplysninger, og tryk på Tilføj person.

  4. Søg efter en kontakt, tryk for at tilføje personen, og tryk derefter på knappen OK.

  5. Tryk på den fastgjorte lokalitet, og tryk derefter på Start for at begynde at dele din forventede ankomsttid.

Din lokalitet, rute og forventede ankomsttid kan ses, indtil du ankommer.

Slå deling af forventet ankomsttid fra

  1. Gå til appen Indstillinger på din iPad.

  2. Tryk på Apps, og tryk derefter på Kort.

  3. Rul ned, og slå derefter Del ankomst fra.

Personer, der bruger iOS 13.1, iPadOS 13.1 eller nyere, modtager en notifikation fra Kort med din forventede ankomsttid, og de kan følge din tur i Kort. Personer, der bruger tidligere versioner, modtager notifikationen via iMessage. Personer med andre mobile enheder modtager en sms-besked.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.