Afspil lyd fra iPad på HomePod og andre trådløse højttalere

Du kan afspille lyd fra iPad på trådløse enheder som HomePod, Apple TV 4K, AirPlay 2-kompatible smart-tv’er og Bluetooth®-hovedtelefoner og -højttalere.

Afspil lyd fra iPad på en trådløs enhed

  1. Åbn en lydapp, f.eks. Podcasts eller Musik , på din iPad, og vælg et emne, du vil afspille.

  2. Tryk på knappen Afspilningsmodtager, og vælg derefter en afspilningsmodtager.

    Bemærk: Hvis dine AirPlay 2-kompatible enheder ikke vises på listen over lydenheder, skal du kontrollere, at de er på samme Wi-Fi-netværk. Når du bruger en Bluetooth-enhed, vender afspilningen tilbage til iPad, hvis du flytter enheden uden for Bluetooth-rækkevidde.

Du kan også vælge afspilningsmodtager ved at trykke på knappen Afspilningsmodtager på låseskærmen eller i Kontrolcenter.

Bemærk: Du kan få flere oplysninger om, hvordan du indstiller en Bluetooth-lydenhed, i Par iPad med Bluetooth-tilbehør.

Afspil lyd på flere AirPlay 2-kompatible enheder

Med AirPlay 2 og iPad kan du afspille lyd på flere AirPlay 2-kompatible enheder, der er tilsluttet det samme Wi-Fi-netværk. Du kan f.eks. afspille en festplayliste på HomePod-højttalere i stuen og køkkenet, på en Apple TV 4K-enhed i soveværelset og på et AirPlay 2-kompatibelt smart-tv i tv-stuen.

Siri: Bed Siri om noget, f.eks.

  • “Stop afspilning af musik i hele huset”

  • “Indstil lydstyrken i spisestuen til 10 %”

  • “Hvilken musik spiller i køkkenet?”

  • “Spil en sang, jeg kan lide, i køkkenet”

  • “Tilføj højttaleren i stuen”

  • “Fjern musikken fra køkkenet”

  • “Flyt musikken til hulen”

Du kan også vælge afspilningsmodtagere fra skærmen på iPad.

  1. Tryk på knappen Afspilningsmodtager i Kontrolcenter, på låseskærmen eller på skærmen Afspiller nu i den app, du lytter til.

  2. Vælg de enheder, du vil bruge.

Bemærk: Enheder, der er en del af et stereopar, behandles som en enkelt lydenhed.

Du kan læse mere om brug af HomePod-højttalere og Apple TV 4K i Brugerhåndbog til HomePod og Brugerhåndbog til Apple TV 4K.

Du kan se en liste med AirPlay 2-kompatible smart-tv’er på webstedet Home accessories.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.