Tving iPad til at genstarte

Hvis iPad ikke reagerer, og du ikke kan genstarte den ved at slukke og tænde den igen, kan du prøve at tvinge den til at genstarte.

Bemærk: Hvis iPad ikke starter igen, efter at du har brugt denne fremgangsmåde, kan du læse Apple-supportartiklen Hvis din iPad ikke kan tændes, eller skærmen fryser. Se webstedet Support til iPad, hvis din iPad ikke virker, som den skal, efter at du har startet den igen.

Tving iPad til at genstarte (modeller med Face ID eller med Touch ID i den øverste knap)

Hvis din iPad ikke har knappen Hjem, kan du gøre følgende:

  1. Tryk på og slip hurtigt knappen Lydstyrke tættest på den øverste knap.

  2. Tryk på og slip hurtigt knappen Lydstyrke længst væk fra den øverste knap.

  3. Tryk på og hold den øverste knap nede.

  4. Slip den øverste knap, når Apple-logoet vises.

To iPad-modeller. Begge iPad-modeller har en knap øverst; en iPad-model har lydstyrkeknapper på siden, og den anden har lydstyrkeknapper foroven. Pile peger mod de øverste knapper og lydstyrkeknapper.

Tving iPad til at genstarte (modeller med knappen Hjem)

Hold den øverste knap og knappen Hjem nede samtidig. Slip begge knapper, når Apple-logoet vises.

En iPad med knappen Hjem. Pile peger mod knappen Hjem og den øverste knap.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.