Opret og arbejd med fotoalbum på iPad

Brug album i appen Fotos til at se og organisere dine fotos og videoer. Du kan også omdøbe, omarrangere og slette album og oprette mapper, der indeholder flere album.

Appen Fotos er åben med Album. Personligt er valgt. Resten af skærmen på iPad viser miniaturer for album i et net.

Hvis du bruger iCloud-fotos, lagres album i iCloud. De er opdaterede og tilgængelige på enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Se Sikkerhedskopier og synkroniser dine fotos og videoer med iCloud.

Opret et album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Album i indholdsoversigten i biblioteket, og tryk derefter på Alle album (eller tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album).

  3. Tryk på knappen Tilføj, og tryk derefter på Nyt album.

  4. Skriv et navn til albummet, tilføj fotos, og vælg et nøglefoto, der skal repræsentere albummet.

  5. Tryk på Opret.

Se Opret delte album, hvis du vil oprette et album, du samarbejder om med andre personer.

Sorter album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Album i indholdsoversigten i biblioteket, og tryk derefter på Alle album (eller tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album).

  3. Tryk på knappen Mere, og vælg en sorteringsmulighed.

    Hvis du vælger Sorter efter speciel rækkefølge, skal du holde en finger på et album og derefter trække det til en ny placering.

  4. Hvis du kun vil vise album eller kun mapper, skal du trykke på knappen Mere, trykke på Filter og vælge en mulighed.

Hvis du vil ændre formatet på albumlisten, skal du trykke på knappen Mere og vælge Listeoversigt eller Nøglefoto.

Omdøb et album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album.

  3. Hold en finger på det album, du vil omdøbe.

  4. Tryk på Rediger titel og fotos.

  5. Skriv det nye navn i tekstfeltet, og tryk derefter på OK.

Del fotos fra et album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album.

  3. Tryk på et album for at åbne det.

  4. Tryk på Vælg, og tryk derefter på de emner, du vil dele. Eller tryk på Vælg, og tryk derefter på Vælg alle for at dele alt i albummet.

  5. Tryk på knappen Del, og vælg en delingsmulighed, f.eks. AirDrop, Beskeder eller Mail.

Slet et album

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album.

  3. Hold en finger på det album, du vil slette.

  4. Tryk på Slet album.

Bemærk: Når du sletter et album, forbliver fotoene og videoerne i det i dit fotobibliotek og alle andre album, hvor de blev tilføjet.

Organiser album i mapper

Du kan oprette mapper for at organisere dine album. Efter du har oprettet en mappe, vises den i samlingen Album.

  1. Gå til appen Fotos på din iPad.

  2. Tryk på Album i indholdsoversigten i biblioteket, og tryk derefter på Alle album (eller tryk på Samlinger, og tryk derefter på Album).

  3. Tryk på knappen Tilføj, og tryk derefter på Ny mappe.

  4. Navngiv mappen, og tilføj album.

  5. Tryk på Opret.

Hvis du vil fjerne et album fra en mappe, skal du trykke på mappen for at åbne den, holde en finger på et album og derefter trykke på Fjern fra mappe.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.