Læs bøger i appen Bøger på iPad

I appen Bøger kan du se de bøger, du læser i øjeblikket eller ønsker at læse, bogsamlinger m.m.

  • Hjem: Tryk for at få adgang til de bøger, lydbøger og PDF-dokumenter, du læser i øjeblikket, få personligt tilpassede forslag til det næste, du vil læse, find bøger, som du har markeret til læsning, og meget mere. Du kan også indstille daglige læsemål og holde styr på de bøger, du bliver færdig med i løbet af året.

  • Bibliotek: Tryk for at få vist alle de bøger, lydbøger, prøver, serier og PDF-dokumenter, du enten har hentet i boghandlen eller føjet manuelt til Bøger. Tryk på knappen Samlinger. for at se dine bøger sorteret i samlinger som Vil læse, Mine uddrag, Lydbøger, Læst eller specielle samlinger, du har oprettet (se Opret en samling).

Hjemmeskærmen i appen Bøger, som viser sektionerne Aktuel, Seneste og Vil læse.

Bemærk: Apple Books er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Læs en bog

  1. Gå til appen Bøger på din iPad.

  2. Naviger til en bog, tryk på omslaget for at åbne den, og gør et af følgende:

    • Vend siden: Tryk på højre margen, eller skub fra højre mod venstre.

      Gå til Indstillinger  > Apps > Bøger, og slå Frem med begge margener til for at tillade enten venstre eller højre margen at vende siden.

    • Gå tilbage til forrige side: Tryk på venstre margen, eller skub fra venstre mod højre.

    • Gå tilbage til tidligere læseposition: Tryk på siden, og tryk på den buede pil i øverste venstre hjørne af siden. Tryk igen på den buede pil, men i øverste højre hjørne, for at gå tilbage.

    • Gå til en bestemt side eller et bestemt sted: Tryk på siden, tryk på knappen Menu, og tryk derefter på Søg i bogen. Skriv et ord, udtryk eller sidetal, og tryk på et resultat.

    • Brug indholdsfortegnelsen: Tryk på siden, tryk på knappen Menu, og tryk derefter på Indhold.

      Tip: Du kan bevæge dig hurtigt gennem en bog ved at holde en finger på Indhold og derefter trække fingeren til venstre eller højre. Løft derefter fingeren for at gå direkte til det sted i bogen.

    • Luk en bog: Tryk på siden, og tryk på knappen Luk i det øverste højre hjørne, eller skub ned fra toppen af siden (ikke tilgængeligt, hvis lodret rulning er slået til).

      En side fra en bog i appen Bøger. Øverst på skærmen er knapperne til at gå tilbage til siden, hvor du begyndte at læse, og til at lukke bogen. Nederst til højre på skærmen findes Menuknappen.

Skift udseende på tekst og side

  1. Gå til appen Bøger på din iPad.

  2. Tryk på en playliste, og tryk derefter på knappen Mere nederst på siden.

    Du skal måske trykke på siden, før knappen Menu vises.

  3. Tryk på Temaer og indstillinger, og gør derefter et af følgende:

    • Skift tekststørrelse: Tryk på det store A for at forøge skriftstørrelsen, eller tryk på det lille A for at formindske den.

    • Slå lodret rulning til, eller skift format til sidevending: Tryk på knappen Sidevending, og tryk på Krøllet, Hurtigt skift eller Rul.

      Tryk på knappen Udseende øverst på skærmen for at slå lodret rulning til, når du ser på et PDF-dokument, og slå derefter Lodret rulning til.

    • Juster baggrundstilstanden: Tryk på knappen Indstillinger til udseende (lyst), og tryk derefter på en mulighed.

    • Juster skærmens lysstyrke: Berør lysstyrkelinjen, og træk fingeren i en af retningerne.

    • Skift sidetema: Tryk på et sidetema som Roligt eller Fremhævet.

    • Skift skrift: Tryk på Tilpas, og tryk derefter på Skrift. Tryk på et skriftnavn, f.eks. Original eller Palatino. Tryk på knappen OK for at anvende skriften.

    • Gør skriften fed: Tryk på Tilpas, slå Fed tekst til, og tryk derefter på knappen OK.

    • Tilpas afstand og justering: Tryk på Tilpas, slå derefter Tilpas til under Tilgængelighed og layoutindstillinger. Træk derefter mærkerne til venstre eller højre for at justere linjeafstand, tegnafstand, ordafstand og margener. Du kan også ændre antallet af tekstkolonner på en side og slå Lige margener til eller fra. Tryk på knappen OK for at gemme ændringerne.

  4. Tryk på knappen Luk for at lukke menuen Temaer og indstillinger.

    En side fra en bog i appen Bøger. Mulighederne under Temaer og indstillinger viser betjeningsmuligheder til skriftstørrelse, rulleoversigt, format til sidevending, lysstyrke og skriftformater.

    Bemærk: Du kan ændre den side af skærmen, hvor knappen Menu vises, ved at gå til Indstillinger  > Apps > Bøger og vælge Venstre eller Højre under Placering af læsemenu.

Tryk på knappen Menu, tryk på Tilpas, og tryk på Nulstil tema for at fortryde tilpasninger af tekst og layout.

Opret et bogmærke til en side

Når du lukker en bog, gemmes det sted, du er kommet til, automatisk. Du behøver ikke at tilføje et bogmærke; men du kan føje bogmærker til sider, du igen vil vende tilbage til.

  1. Gå til appen Bøger på din iPad.

  2. Tryk på et bogomslag for at åbne det, og tryk derefter på siden, hvor du vil tilføje et bogmærke.

  3. Tryk på knappen Menu nederst på siden.

    Du skal måske trykke på siden, før knappen Menu vises.

  4. Tryk på Bogmærkebåndet, og tryk på det igen for at fjerne et bogmærke.

Du kan se alle dine bogmærker ved at trykke på knappen Menu, trykke på Bogmærker og markeringer og derefter trykke på Bogmærker.

Del et tekstuddrag eller et link til en bog

Du kan sende et uddrag af teksten via AirDrop, Mail eller Beskeder, eller du kan føje uddraget til Noter. Hvis bogen er fra boghandlen, medtages der et link til bogen i uddraget. (Deling er måske ikke tilgængelig i alle lande og områder).

  1. Gå til appen Bøger på din iPad.

  2. Tryk på en bog for at åbne den.

  3. Hold en finger på et ord, og flyt derefter gribehåndtagene for at justere det valgte.

  4. Tryk på knappen Videresend, og tryk derefter på Del.

  5. Tryk på Mail, Beskeder, eller en anden app eller tjeneste for at dele uddraget.

Du kan også dele et link, der kan bruges til at se bogen i boghandlen. Tryk på en side, tryk på knappen Menu, tryk på knappen Del, og tryk derefter på, hvordan du vil dele linket.

Slå Linjehjælp til

Brug Linjehjælp til at fokusere på enkelte linjer af teksten, mens du læser. Når Linjehjælp er slået til, bliver resten af siden utydelig og linjen, du læser, bliver mere synlig.

En side fra en bog i appen Bøger. En enkelt tekstlinje er fremhævet, og resten af teksten er utydelig. Knappen Linjehjælp er placeret i nederste venstre hjørne af skærmen.
  1. Gå til appen Bøger på din iPad.

  2. Tryk på et bogomslag for at åbne det, og tryk derefter på en side.

  3. Tryk på knappen Menu nederst på siden.

  4. Tryk på knappen Linjehjælp for at slå Linjehjælp til, og gør derefter et af følgende:

    • Tryk på siden over eller under linjehjælpen for at flytte den op eller ned.

    • Tryk på venstre eller højre sidemargen for at flytte linjehjælp op eller ned (ikke tilgængelig, hvis lodret rulning er slået til).

    • Hold en finger på linjehjælpen, og træk den derefter til en ny linje på siden.

  5. Tryk på knappen Menu til Linjehjælp i nederste venstre hjørne af siden for at justere graden af dæmpning af baggrunden eller slå Linjehjælp fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.