Skift videoindstillinger til FaceTime på iPad

Under et opkald i appen FaceTime kan du slå Portræt, Studielys eller Centreringsfunktion til eller fra, skifte mellem kameraerne eller slå kameraet til og fra.

Slør baggrunden med funktionen Portræt

understøttede modeller kan du slå funktionen Portræt til. Den slører automatisk baggrunden og sætter visuelt fokus på dig selv, ligesom funktionen Portræt gør det i Kamera.

  1. Tryk på dit felt under et opkald i appen FaceTime på din iPad. Under et opkald i en videokonferenceapp fra en tredjepart, skal du åbne Kontrolcenter og trykke på navnet på appen.

  2. Tryk på Portræt.

    Du slår funktionen Portræt fra ved at trykke på knappen igen.

Hvis du vil justere, hvor meget baggrundsslør der skal være i funktionen Portræt, skal du åbne Kontrolcenter, trykke på FaceTime (eller navnet på videokonferenceappen fra en tredjepart) og bruge mærket til Portræt.

Fremhæv dit ansigt

understøttede modeller kan du slå Studielys til, som dæmper baggrundsbelysningen og oplyser dit ansigt.

  1. Tryk på dit felt under et opkald i appen FaceTime på din iPad. Under et opkald i en videokonferenceapp fra en tredjepart, skal du åbne Kontrolcenter og trykke på navnet på appen.

  2. Tryk på Studielys.

    Du kan slå funktionen Studielys fra ved at trykke på knappen igen.

Hvis du vil justere lysintensiteten i funktionen Studielys, skal du åbne Kontrolcenter, trykke på FaceTime (eller navnet på videokonferenceappen fra en tredjepart) og bruge mærket til Studielys.

Slå Centreringsfunktion fra eller til

understøttede modeller kan du bruge Centreringsfunktion til at få forsidekameraet til automatisk at fokusere på dig, når du flytter dig rundt i synsfeltet under et FaceTime-opkald.

  1. Tryk på dit felt under et opkald i appen FaceTime på din iPad. Under et opkald i en videokonferenceapp fra en tredjepart, skal du åbne Kontrolcenter og trykke på navnet på appen.

  2. Centreringsfunktion er slået til som standard. Tryk på Centreringsfunktion for at slå den fra.

    Du kan slå Centreringsfunktion til ved at trykke på den igen.

På nogle iPad-modeller vises knappen Centreringsfunktion på dit felt. Du kan slå Centreringsfunktion til ved at trykke på dit felt og derefter på knappen Centreringsfunktion.

Skift til kameraet på bagsiden

  1. Tryk på dit felt under et opkald i appen FaceTime på din iPad.

  2. Tryk på Skift.

Du skifter tilbage til kameraet på forsiden ved at trykke på knappen Skift igen.

Bemærk: Mens du bruger kameraet på bagsiden, kan du forstørre billedet ved at trykke på 1x. Når du trykker på det en gang til, får billedet normal størrelse igen.

Sluk kameraet

  1. Tryk på skærmen for at få vist FaceTime-betjeningspanelet (hvis det ikke er synligt) under et opkald i appen FaceTime på din iPad.

  2. Tryk på knappen til kameraskift.

    Tryk på knappen til kameraskift for at slå kameraet til igen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.