Indstil Face ID på iPad

Brug Face ID (på understøttede modeller) til hurtigt og nemt at låse iPad op, godkende køb og betalinger og til at logge ind i mange apps fra tredjeparter ved blot at kigge på din iPad. Face ID-data er krypteret, gemmes ikke i iCloud og forlader ikke din iPad.

Hvis du vil bruge Face ID, skal du også indstille en kode på din iPad.

Indstil Face ID, eller tilføj en alternativ fremtoning

  • Hvis du ikke indstillede Face ID, da du indstillede din iPad for første gang, skal du gå til Indstillinger  > Face ID & kode > Indstil Face ID og derefter følge anvisningerne på skærmen.

  • Du kan indstille en ekstra fremtoning, som Face ID skal genkende, ved at gå til Indstillinger > Face ID & kode > Indstil en alternativ fremtoning og derefter følge instruktionerne på skærmen.

    Skærmen til indstilling af genkendelse med Face ID. Der vises en smiley omsluttet af en cirkel på skærmen. Teksten nedenunder instruerer brugeren i at bevæge hovedet langsomt for at gøre cirklen færdig. Knappen Kom i gang vises nederst på skærmen.

Vælg, hvornår du vil bruge Face ID

Du kan bruge Face ID til at låse din iPad op, godkende betalinger, udfylde adgangskoder automatisk og åbne apps, der er beskyttet med en adgangskode.

Gå til Indstillinger  > Face ID & kode, og slå indstillinger til under Brug Face ID til.

Slå Face ID fra midlertidigt

Du kan midlertidigt forhindre, at Face ID låser din iPad op.

  1. Hold den øverste knap og en af lydstyrkeknapperne nede i 2 sekunder.

  2. Når mærket vises, skal du trykke på den øverste knap for straks at låse iPad.

    iPad låses automatisk, hvis du ikke berører skærmen i ca. et minut.

Næste gang du låser iPad op med din kode, bliver Face ID slået til igen.

Slå Face ID fra

  1. Gå til Indstillinger  > Face ID & kode.

  2. Gør et af følgende:

    • Slå kun Face ID fra for bestemte elementer: Slå en eller flere af mulighederne fra, f.eks. Autoudfyld adgangskode.

    • Slå Face ID fra: Tryk på Nulstil Face ID.

Hvis du har mistet din enhed, eller den er blevet stjålet, kan du forhindre Face ID i at blive brugt til at låse din enhed op. Se Marker en enhed som mistet i Find.

Du kan få flere oplysninger om Face ID i Om avanceret teknologi i Face ID.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.