Organiser fotos i album på iPad

Brug appen Fotos til at organisere dine fotos med album – opret nye, eller føj billeder til eksisterende album.

Hvis du bruger iCloud-fotos, lagres album i iCloud. De bliver opdateret og tilgængelige på enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id. Se Brug iCloud-fotos på iPad.

Indholdsoversigten til Fotos er åben i venstre side af skærmen. Under overskriften Mine album er albummet Fantastiske Indien valgt. Resten af iPad-skærmen er fyldt med fotos og videoer fra albummet Fantastiske Indien vist i brikker.

Opret et album

Brug album til at organisere dine fotos.

  1. Skub fra skærmens venstre kant, eller tryk på knappen Vis indholdsoversigt for at se indholdsoversigten, og tryk derefter på Nyt album under Mine album.

  2. Navngiv albummet, og tryk derefter på Gem.

  3. Vælg de fotos, du vil tilføje, og tryk derefter på OK.

Du kan læse om, hvordan du opretter et fælles album, under Del fotos med Fælles album i iCloud.

Føj fotos og videoer til eksisterende album

  1. Se dit bibliotek efter dage eller alle fotos, og tryk derefter på Vælg.

  2. Tryk på miniaturerne til de fotos og videoer, du vil tilføje, og tryk derefter på knappen Del.

  3. Tryk på Føj til album på listen med muligheder.

  4. Tryk på det album, hvor du ønsker at tilføje emnet.

Fjern fotos og videoer fra eksisterende album

  1. Tryk på Vælg, mens du får vist albummet.

  2. Tryk på de fotos eller videoer, du vil fjerne, og tryk derefter på knappen Slet.

  3. Fjern de valgte emner fra albummet, eller slet dem fra iCloud-fotos på alle dine enheder.

Omdøb, omarranger og slet eksisterende album

  1. Skub fra skærmens venstre kant, eller tryk på knappen Vis indholdsoversigt for at se indholdsoversigten.

  2. Tryk på Rediger, og foretag derefter en af følgende handlinger:

    • Omdøb: Hold en finger på albumtitlen, indtil der vises en markør, og skriv derefter en ny titel.

    • Omarranger: Hold en finger på gribesymbolet, og træk til en ny placering.

    • Slet: Tryk på knappen Slet.

  3. Tryk på OK.

Sorter fotos i album

Du kan sortere fotos og videoer i et album efter nyeste til ældste eller ældste til nyeste.

  1. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Sorter.

  2. Vælg, om du vil se de nyeste først eller de ældste først.

Du kan flytte et enkelt foto ved at holde en finger på miniaturen af det og trække det til en ny placering.

Filtrer fotos i album

Du kan filtrere fotos og videoer i et album efter favoritter, redigerede, fotos og videoer.

  1. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Filtrer.

  2. Vælg, hvordan du vil filtrere fotos og videoer i albummet, og tryk derefter på OK.

Du fjerner et filter fra et album ved at trykke på knappen Filtrer, trykke på Alle emner og derefter trykke på OK.

Organiser album i mapper

Du kan oprette mapper, der skal indeholde flere album. Du kan f.eks. oprette en mappe med navnet “Ferie” og derefter oprette flere album med alle dine ferier i mappen. Du kan oprette mapper i en mappe.

  1. Skub fra skærmens venstre kant, eller tryk på knappen Vis indholdsoversigt for at se indholdsoversigten, og tryk derefter på Alle album under Mine album.

  2. Tryk på knappen Tilføj, og tryk derefter på Ny mappe.

  3. Giv mappen et navn, og tryk derefter på Gem.

  4. Åbn mappen, tryk på Rediger, og tryk derefter på knappen Tilføj for at oprette nye album eller mapper i mappen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.