Abonner på Apple Arcade på iPad

I appen App Store kan du abonnere på Apple Arcade og få ubegrænset adgang til en udvalgt samling spil på iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV.

Du kan abonnere på Apple Arcade eller på Apple One, som inkluderer Apple Arcade og andre tjenester. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.

Skærmen Arcade i App Store, der viser et udvalgt spil og andre anbefalinger. Dit profilbillede, som du trykker på for at se dine køb og administrere abonnementer, er placeret øverst til højre. Langs med bunden af skærmen vises fra venstre mod højre fanerne I dag, Spil, Apps og Søg.

Bemærk: Apple Arcade og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Abonner på Apple Arcade

  1. Tryk i App Store på Arcade, og tryk derefter på abonnementsknappen.

  2. Gennemse oplysningerne om gratis prøveperiode (hvis den tilbydes) og abonnement, og følg derefter instruktionerne på skærmen.

Del Apple Arcade

Når du abonnerer på Apple Arcade eller Apple One Premier, kan du bruge Familiedeling til at dele Apple Arcade med op til fem andre familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe skal ikke foretage sig noget. Apple Arcade er tilgængelig for dem, første gang de åbner App Store-appen, efter dit abonnement er startet.

Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der abonnerer på Apple Arcade eller Apple One Premier, og du allerede abonnerer, bliver dit abonnement ikke fornyet på din næste faktureringsdato. Du bruger i stedet gruppens abonnement. Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der ikke abonnerer, bruger gruppen dit abonnement.

Bemærk: Hvis du vil holde op med at dele dit abonnement på Apple Arcade med en familiegruppe, kan du opsige abonnementet, forlade familiegruppen eller (hvis du er den ansvarlige for familiegruppen) holde op med at bruge Familiedeling.

Rediger eller opsig dit abonnement på Apple Arcade

Gå til Indstillinger  > [dit navn] > Abonnementer, tryk på Apple Arcade, og følg instruktionerne på skærmen.

Hvis du opsiger dit abonnement, kan du ikke spille nogen Apple Arcade-spil, heller ikke hvis du har hentet dem til din enhed. Slet de apps, du ikke længere har brug for.

Du kan abonnere igen for at spille dine Apple Arcade-spil igen og få adgang til dine data fra tidligere spil. Hvis du venter for længe, understøttes nogle af dine spildata måske ikke, når du opretter et abonnement igen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.