Tilføj widgets på iPad

Widgets af typen Dagsoversigt viser en hurtig oversigt over aktuelle oplysninger fra dine yndlingsapps – dagens nyheder, vejrudsigt, kalenderbegivenheder, batteriniveauer m.m. Du kan føje disse widgets til hjemmeskærmen, så du har oplysningerne lige ved hånden.

Hjemmeskærmen med Dagsoversigt-widgets – herunder Fotos, Vejr, Gode råd og Påmindelser – fastgjort på hjemmeskærmen ved siden af appsymbolerne.

Åbn Dagsoversigt

Skub til højre fra hjemmeskærmens eller den låste skærms venstre kant.

Behold Dagsoversigt-widgets på hjemmeskærmen

Du kan beholde Dagsoversigt-widgets på hjemmeskærmen ved siden af dine apps, når iPad er vendt på siden.

  1. Åbn Dagsoversigt fra hjemmeskærmen, mens iPad er vendt på siden, og hold en finger på hjemmeskærmens baggrund, indtil appsene begynder at vrikke.

  2. Slå Behold på hjemmeskærm til, og tryk på OK.

Tip: En widget, som kaldes en smart stak (der er prikker ud for den), er et sæt widgets, der bruger oplysninger som f.eks. klokkeslæt, din lokalitet og aktivitet til at vise den mest relevante widget på det passende tidspunkt på dagen. Du kan skubbe gennem en smart stak for at se de widgets, den indeholder.

Tilføj widgets fra widgetgalleriet

  1. Åbn Dagsoversigt, og hold en finger på hjemmeskærmens baggrund, indtil appsene begynder at vrikke.

  2. Tryk på knappen Tilføj widget øverst på skærmen for at åbne widgetgalleriet.

    Widgetgalleriet på iPad, der viser widgets, herunder Noter, Ur, Kalender, Fotos, Kort, Musik og Podcasts.
  3. Rul eller søg for at finde den ønskede widget, tryk på den, og skub derefter gennem de mulige størrelser.

    Der vises forskellige oplysninger afhængigt af størrelsen.

  4. Tryk på Tilføj widget og derefter på OK, når du ser den ønskede størrelse.

Tip: En widget, som kaldes en smart stak (der er prikker ud for den), er et sæt widgets, der bruger oplysninger som f.eks. klokkeslæt, din lokalitet og aktivitet til at vise den mest relevante widget på det passende tidspunkt på dagen. Du kan skubbe gennem en smart stak for at se de widgets, den indeholder.

Fjern eller skift rækkefølge på widgets

  1. Åbn Dagsoversigt på hjemmeskærmen, mens enheden er vendt på siden.

  2. Hold en finger på hjemmeskærmens baggrund, indtil appsene begynder at vrikke, og foretag derefter en af følgende handlinger:

    • Fjern en widget: Tryk på knappen Redigering ved widgetten, og tryk derefter på Fjern.

    • Skift rækkefølge på widgets: Træk en widget til en ny placering i Dagsoversigt.

Rediger en widget

Du kan tilpasse de fleste widgets, så de viser de oplysninger, du har brug for. Du kan f.eks. redigere en Vejr-widget for at få vist vejrudsigten for din lokalitet eller et andet område. Du kan også tilpasse en smart stak, så den automatisk skifter mellem de forskellige widgets ud fra ting som din aktivitet, tidspunktet på dagen osv.

  1. Hold en finger på en widget på hjemmeskærmen for at åbne en menu med hurtige kommandoer.

  2. Tryk på Rediger widget, hvis muligheden vises (eller Rediger stak, hvis det er en smart stak), og vælg muligheder.

    Ved en Vejr-widget kan du f.eks. trykke på Lokalitet og derefter vælge en lokalitet til vejrudsigten.

    Ved en smart stak kan du slå Smart rotation til eller fra og ændre rækkefølge på widgets i stakken ved at trække knappen Skift rækkefølge ud for dem.

  3. Tryk på hjemmeskærmens baggrund.

Fjern Dagsoversigt fra hjemmeskærmen

  1. Hold en finger på hjemmeskærmens baggrund, til appsene vrikker.

  2. Slå Behold på hjemmeskærm fra, og tryk på OK.

    Når du skubber til venstre på hjemmeskærmen, flyttes Dagsoversigt væk fra skærmen.

Tillad adgang til Dagsoversigt, når iPad er låst

  1. Gå til Indstillinger , og tryk derefter på en af følgende muligheder – afhængigt af din model:

    • Face ID & kode

    • Touch ID & kode

    • Kode

  2. Indtast din kode.

  3. Slå Dagsoversigt til (under Tillad adgang, når enheden er låst).

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.