Udfyld automatisk stærke adgangskoder på iPad

Når du tilmelder dig tjenester på websteder og i apps, kan du lade iPad oprette stærke adgangskoder til mange af dine konti.

iPad lagrer adgangskoderne i iCloud-nøglering og udfylder dem automatisk, så du ikke behøver at lære dem udenad.

Bemærk: I stedet for at oprette en konto og en adgangskode, kan du bruge Log ind med Apple, når en app eller et websted, der tilbyder funktionen, giver dig mulighed for at oprette en konto. Log ind med Apple bruger det Apple-id, du allerede har, og begrænser de oplysninger, der deles om dig.

Opret en stærk adgangskode til en ny konto

  1. Indtast et nyt kontonavn på skærmen til en ny konto for webstedet eller appen.

    Til understøttede websteder og apps foreslår iPad en unik, kompleks adgangskode.

  2. Gør et af følgende:

    • Vælg den foreslåede adgangskode: Tryk på Brug stærk adgangskode.

    • Lav din egen adgangskode: Tryk på Vælg min egen adgangskode.

  3. Hvis iPad skal udfylde adgangskoden for dig automatisk på et senere tidspunkt, skal du trykke på Ja, når du bliver spurgt, om du vil gemme adgangskoden.

Bemærk: iCloud-nøglering skal være slået til, før iPad kan oprette og opbevare adgangskoder. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > Nøglering.

Udfyld automatisk en gemt adgangskode

  1. Tryk på feltet med kontonavnet på login-skærmen til webstedet eller appen.

  2. Gør et af følgende:

    • Tryk på den foreslåede konto nederst på skærmen eller nær toppen af tastaturet.

    • Tryk på knappen Autoudfyld adgangskode, tryk på Andre adgangskoder, og tryk derefter på kontoen.

    Adgangskoden udfyldes. Tryk på knappen Vis adgangskode for at se adgangskoden.

Tryk på knappen Tastatur på login-skærmen for at indtaste en konto eller en adgangskode, der ikke er gemt.

Se dine gemte adgangskoder

Spørg Siri. Sig f.eks.: “Vis mine kodeord.” Lær at spørge Siri

Tryk på en konto for at se adgangskoden til den.

Du kan også se dine adgangskoder uden at spørge Siri. Foretag en af følgende handlinger, og tryk derefter på en konto for at se dens adgangskode:

  • Gå til Indstillinger  > Adgangskoder.

  • Tryk på knappen Autoudfyld adgangskode på en login-skærm.

Undgå, at iPad udfylder adgangskoder automatisk

Gå til Indstillinger  > Adgangskoder > Autoudfyld adgangskoder, og slå Autoudfyld adgangskoder fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.