Skriv for at tale med Livetale på iPhone

Hvis du ikke kan tale eller har mistet evnen til at tale over tid, kan du bruge Livetale på iPhone til at få det, du har skrevet, læst op under personlige samtaler og i apps som FaceTime. Du kan vælge blandt mange systemstemmer eller bruge en personlig stemme, du opretter.

Bemærk: Livetale er ikke tilgængelig på alle sprog. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Slå Livetale til

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Livetale, og slå Livetale til.

  2. Vælg en stemme. Du kan bruge Livetale med enhver stemme, du vælger, herunder din personlige stemme.

  3. Tryk tre gange på sideknappen eller knappen Hjem (afhængigt af din iPhone-model), og tryk derefter på Livetale (hvis tilgængelig­heds­genvejen er konfigureret med mere end en funktion).

Få det, du skriver, læst op

  1. Skriv det, du vil have læst op, i vinduet Livetale, når du har slået Livetale til.

    Du kan også indsætte kopieret tekst i vinduet eller trykke på foreslåede ord, som vises over tastaturet, mens du skriver.

  2. Tryk på Læs op for at få læst din tekst op.

Hvis du deltager i et FaceTime-opkald, bliver Livetale læst op i den anden ende af opkaldet. Ellers bliver Livetale på din iPhone læst op i højttaleren.

Få gemte udtryk læst op

Med Livetale kan du vælge fra en liste over udtryk, du ofte bruger.

  1. Tryk på Tastatur øverst i vinduet i Livetale, når du har slået Livetale til.

  2. Tryk på en kategori, f.eks. Seneste eller Gemt, og tryk på et udtryk for at få det læst op.

  3. Du skjuler dine gemte udtryk og vender tilbage til at skrive tekst med tastaturet ved at trykke på Udtryk øverst i vinduet i Livetale.

Tilføj eller fjern gemte udtryk

Tilføj eller fjern gemte udtryk på listen over gemte udtryk, du ofte bruger.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Livetale, og tryk på Udtryk.

  2. Tryk på Gemt eller en anden kategori, som du har oprettet, og gør et af følgende:

    • Tilføj et gemt udtryk: Tryk på knappen Tilføj udtryk, skriv udtrykket i tekstfeltet, og tryk derefter på Gem.

    • Fjern et gemt udtryk: Tryk på et udtryk, og tryk derefter på Slet udtryk.

Opret kategorier af gemte udtryk

Organiser dine gemte udtryk i kategorier, f.eks. for forskellige aktiviteter som arbejde, skole eller spil.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Livetale, og tryk på Udtryk.

  2. Tryk på knappen Tilføj kategori, indtast et navn på kategorien, vælg et symbol, og tryk derefter på OK.

Tillad lyd fra andre apps under opkald

Du kan tillade, at lyden fra apps kan høres under stemme- og videoopkald, hvilket er praktisk, hvis du bruger apps som hjælp til tale og kommunikation.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Lyd/visuel, og tryk på Tilføj lyd i opkald.

  2. Slå Apps må tilføje lyd i opkald til.

    Når denne mulighed er slået til, kan både lyd fra apps og input fra mikrofonen høres under opkald. Slå mikrofonen fra for at fjerne al lyd under et opkald.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.