Brug Siri på iPhone i din bil

CarPlay bruger Siri-stemmekontrol, så du kan spørge om alt, hvad du vil. Du kan også bruge din bils indbyggede betjeningsmuligheder til at betjene CarPlay.

Du kan også bruge Siri Eyes Free (findes i udvalgte biler) for at bruge din stemme til at betjene funktioner på din iPhone uden at se på eller røre ved iPhone.

Brug Siri på CarPlay

  1. Udfør en af følgende handlinger, indtil Siri bipper:

    • Hold stemmekommandoknappen nede på rattet.

    • Hold en finger på knappen Dashboard eller knappen Hjem på en berøringsfølsom skærm, hvor CarPlay vises.

    • Du kan også sige “Hej Siri” for at aktivere Siri i understøttede køretøjer.

  2. Brug Siri til at stille et spørgsmål eller gøre noget.

    Siri: Aktiver Siri på din iPhone, og se på forslagene til anmodninger, du kan foretage.

    • “Find et sted med kaffe i nærheden”

    • “Ring til Karen Jensen”

    • “Afspil flere sange som denne”

    • “Vis mig kortet”

    • “Hvad er mit næste møde?”

    • “Hvordan er vejret i dag?”

    • “Husk mig på at pakke en paraply, når jeg kommer hjem”

    Tip: I stedet for at vente på, at Siri lægger mærke til, at du ikke taler længere, kan du blive ved med at holde stemmekommandoknappen på rattet nede, mens du taler, og derefter slippe den, når du er færdig.

    Siri giver forslag i CarPlay til, hvad du måske vil foretage dig, f.eks. betjene garageporten, når du kommer hjem, eller køre til dit næste møde. Se Slå Siri-forslag til eller fra.

Brug Siri Eyes Free

Brug Bluetooth® til at oprette forbindelse mellem iPhone og din bil (se eventuelt den brugerhåndbog, der fulgte med bilen). Du aktiverer Siri ved at holde knappen til stemmekommandoer på rattet nede, indtil du hører Siri-lyden, og derefter sige din anmodning.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.