Find et AirTag eller en anden genstand i Find på iPhone

Du kan bruge appen Find til at finde et mistet AirTag eller en genstand fra en tredjepart, som du har tilmeldt din Apple-konto. Hvis du har en iPhone 15 eller en nyere model, kan du også finde deres nøjagtige lokalitet.

Se, hvordan du tilmelder et AirTag eller en genstand fra en tredjepart.

Se en genstands lokalitet

Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på den genstand, du vil finde.

  • Hvis genstanden bliver fundet: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig. Lokaliteten og tidsstemplet vises under genstandens navn. Genstandens lokalitet opdateres, når den opretter forbindelse til Find-netværket.

  • Hvis genstanden ikke bliver fundet: Du kan se, hvor og hvornår den sidst blev fundet. Under Notifikationer skal du aktivere Underret mig, når fundet. Du modtager en notifikation, når den bliver fundet igen.

    Vigtigt: Sørg for at tillade notifikationer for appen Find. Se Rediger notifikationsindstillinger på iPhone.

Afspil en lyd

Hvis genstanden er i nærheden, kan du afspille en lyd på den, der kan hjælpe dig med at finde den.

Bemærk: Hvis du ikke kan afspille en lyd på genstanden, vises knappen Afspil lyd ikke.

  1. Gå til appen Find på din iPhone.

  2. Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på den genstand, du vil afspille en lyd på.

  3. Tryk på Afspil lyd.

    Du kan stoppe afspilningen af lyden, før den stopper automatisk, ved at trykke på Stop lyd.

Få vejvisning til en genstand

Du kan få vejvisning til en genstands aktuelle eller sidst kendte lokalitet i appen Kort.

  1. Gå til appen Find på din iPhone.

  2. Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på den genstand, du vil have vejvisning til.

  3. Tryk på Vis vej for at åbne Kort.

Se Vis vej.

Find den præcise lokalitet for et AirTag

Hvis du har en understøttet iPhone og er i nærheden af dit AirTag, kan du finde den præcise lokalitet for dit AirTag.

  1. Gå til appen Find på din iPhone.

  2. Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på det AirTag, der befinder sig i nærheden.

  3. Tryk på Find.

    Appen Find er åben og viser Nøgler tilhørende Daniel i Golden Gate Park. Tryk på knappen Find for at lokalisere et AirTag, der befinder sig i nærheden.
  4. Gør et af følgende:

    • Gå tættere på dit AirTag: Prøv at bevæge dig rundt for at finde dit AirTag, og følg derefter instruktionerne på skærmen. Du vil måske se en pil, der peger i retning af dit AirTag, en omtrentlig værdi for, hvor langt væk det er, og en note, hvis det befinder sig på en anden etage.

    • Afspil en lyd: Tryk på knappen Afspil lyd for at afspille en lyd på dit AirTag.

  5. Tryk på knappen Luk, når du finder dit AirTag.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.