Slut eksterne lagringsenheder til iPhone

Du kan bruge appen Arkiver og andre understøttede apps til at få adgang til arkiver, der opbevares på eksterne enheder, f.eks. USB-diske og SD-kort, der er sluttet til din iPhone.

Tilslut en USB-disk eller en SD-kortlæser

  1. Slut USB-disken eller SD-kortlæseren til opladningsporten på din iPhone ved hjælp af et kompatibelt stik eller mellemstik.

    Du skal muligvis bruge Lightning til USB-kameramellemstikket, Lightning til USB 3-kameramellemstikket, USB-C til SD-kortkameralæseren eller Lightning til SD-kortkameralæseren (alle sælges separat).

    Bemærk: En ekstern lagringsenhed må kun have en enkelt datapartition og skal være formateret som PFS, APFS (krypteret), macOS Extended (HFS+), exFAT (FAT64), FAT32 eller FAT. Brug appen Arkiver eller en Mac eller pc, hvis du vil ændre formateringen af en lagringsenhed.

  2. Gør et af følgende:

    • Indsæt et SD-hukommelseskort i en kortlæser: Tving ikke kortet på plads i læseren. Det kan kun sættes i på en måde.

      Bemærk: Du kan importere fotos og videoer fra hukommelseskortet direkte i appen Fotos. Se Importer og eksporter fotos og videoer på iPhone.

    • Se indholdet af disken eller hukommelseskortet: I en understøttet app (f.eks. Arkiver) trykker du på Gennemse nederst på skærmen og trykker derefter på enhedens navn under Placeringer. Hvis du ikke kan se Placeringer, så tryk på Gennemse igen nederst på skærmen.

    • Afmonter disken eller kortlæseren: Tag enheden ud af opladningsporten på iPhone.

Bemærk: Eksterne harddiske kræver ofte en ekstern strømforsyning, når de bruges med iPhone. Hvis en ekstern harddisk ikke har sin egen strømforsyning, og din iPhone har et USB-C-stik, kan du bruge en USB-hub med egen strømforsyning. Hvis din iPhone har et Lightning-stik, kan du bruge Lightning til USB 3-kameramellemstikket, der er forbundet til en USB-strømforsyning.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.